Plader

The Leisure Society: Into the Murky Water

Skrevet af Zenia Menzer

Det otte mand store band The Leisure Society har skabt et let og lyst album, der dog er skræmmende tæt ved at springe i luften af lykke. Bag de glædesstrålende melodier lurer melankolien, men det gør absolut ikke albummet værre.

På sit andet album blander engelske The Leisure Society indiepop og folk til positive udspil, der skaber en nærmest euforisk tilstand om albummet. De mange forløsende popsange, der umiddelbart definerer albummet, bliver dog fulgt op af fængslende numre med en hjemsøgende karakter. Bandet får på fornem vis blandet det ukomplicerede med det svært gennemskuelige, hvilket gør de glade numre mere troværdige, fordi de stammer fra et sted, hvor der samtidig findes eftertænksomhed, der på en sær måde bliver blandet med melankoli og nostalgi.

Pladen henvender sig dermed via den instrumentale side til mange dele af følelsesregisteret. At blande de følelser til en kontinuerlig helhed er noget af en bedrift, fordi denne ambition let kan gå hen og fremstå skizofren. At få sammensat en musikalsk tordensky, der skifter mellem at ligge murrende lige over éns hoved og at give plads for solen, uden at man som lytter føler, at det er fragmenteret, er respektindgydende, og det formår bandet med deres andet album.

Titelnummeret viser vejen for det øvrige album, fordi det har en lækker rytmisk og stærk instrumental side med violiner, tværfløjte og trommer, men også fordi der ligger en underspillet alvor og lurer under det ellers frembrusende og lystige nummer. Numre som “Dust on the Dancefloor”, “You Could Keep Me Talking” og “This Phantom Life” har en let tilgængelig udformning, der egentlig på mange måder blot bringer rytmen og glæden ind i englændernes musik, men albummets tyngde lader sig ikke fornægte.

Med numre som “Our Hearts Burn Like Damp Matches”, “Although We All Are Lost”, “The Hungry Years” og “I Shall Forever Remain an Amateur” bliver man som lytter stoppet midt i regnbueland og opfordret til at tænke over den lykke, man føler. The Leisure Society bringer følelserne på banen uden at dissekere dem, og man får som lytter lyst til at undersøge det nærmere. Og det er netop dette, der former Into the Murky Water til et åbenhjertigt og følsomt frembrud.

Monotonien sniger sig ind nogle steder, men alligevel bliver instrumenternes variation placeret strategisk, så man aldrig når at finde musikken kedsommelig. Det er dog meget sigende for hele albummet, at det er lavmælt, og at der især via folk-stemningen med en fremtrædende violin skabes en afslappet og lettilgængelig atmosfære.

★★★★★☆

Deltag i debat