Nyheder

The Pains of Being Pure at Heart til Alive Festival

Skrevet af Mattias Smidt

Alive Festival fuldender programmet med lidt af et scoop. The Pains of Being Pure at Heart lægger vejen forbi festivalen i august.

Alive Festival har allerede nu præsenteret et særdeles ambitiøst program med navne som Kellermensch, Thulebasen og Kenton Slash Demon. Nu trumfer Thisted-festivalen sig selv med offentliggørelsen af de sidste hovednavne. Her kan thyboerne nemlig hive selveste newyorker-støjpopgruppen The Pains of Being Pure at Heart op af hatten. I øvrigt som bandets eneste danske koncert ind til videre.

På den måde melder festivalen i Thy sig nu helt ind de små ambitiøse festivalers kamp, som ellers ofte har været forbeholdt Århus og København.

Af yderligere nye offentliggørelser finder vi det danske drum’n’bass-band F.U.K.T., norske Young Dreams, de danske lo-fi’er Skammens Vogn, danske Alcoholic Faith Mission og Pladevennerne.

Det fuldendte program for Alive Festival, som løber af stablen d. 19. og 20. august, lyder som følger:

The Pains of Being Pure At Heart
WhoMadeWho
Kellermensch
Alcoholic Faith Mission
Per Vers feat. DJ Static & Ayoe Angelica
Tako Lako
Kenton Slash Demon
Young Dreams
Skammens Vogn
Thulebasen
Emma Acs
Get Your Gun
Hunch Bettors
The Bang Bang Brain
Vibeke Falden
Kalles World Tour
Wonder Rubber Stars
Among Disco Club Kids
The French Themselves Had Taken It A Few Days Before
F.U.K.T.
Pladevennerne

Deltag i debat