Plader

The Van Jets: Cat Fit Fury!

Skrevet af Jesper G. Kaufholz

The Van Jets kan ikke rigtig finde ud af, om de vil være The Hives eller Muse, og det sætter sine spor på en ujævn, lidt kedelig rockplade, hvor vreden og angsten kun glimtvis titter frem.

The Van Jets lover meget med en titel som Cat Fit Fury!, og det kan den belgiske kvartet ikke indfri. Inden vi er nået helt igennem åbningsnummeret “The Future” har lysten til at stoppe cd’en og smide den på glemslens bål meldt sig flere gange. Totalt ligegyldigt, og det bliver ikke bedre på sangen, der følger.

Der skal ske noget drastisk, og tilsyneladende er The Van Jets også klar over det, for det gør der sgu! Tredje skæring, “Down Below”, er en funky rockabilly-inspireret garagerock-sag, og fod og hoved vipper lige så stille med. For satan da, kunne de ikke være begyndt med det lidt før?

For det er langtfra en skidt plade. Faktisk ville dette være en rigtig god plade, hvis ikke The Van Jets af uransagelige årsager valgte at lægge ud med de to kedeligste sange. De kan jo sagtens, når de vil, hvad resten af Cat Fit Fury! er et godt bevis på.

Det går lykkeligvis bedre for resten af pladens vedkommende, hvor The Van Jets langsomt spiller sig varme og får deres garageindierockfusion til at gå op i en højere enhed. Det er medrivende og nynne-med-venligt, og der er masser af musikalitet. Vi når vidt omkring i en solid blanding af mange inspirationskilder, og de fleste af sangene fungerer, hvis ikke sublimt, så ganske udmærket.

The Van Jets rammer alligevel lidt ved siden af på deres tredje udspil, og det er på mange måder en detalje, men alligevel: Hvor blev vreden af? Først mod slutningen af pladen kommer der nogle ordentlige udbrud – som den hårdt rockende “Matador” – og hiver stikket hjem.

På trods af ikke at kunne leve op til forventningerne skabt af albumtitlen kan belgierne sagtens spille varieret og kompetent rockmusik med poppede tendenser, og det er ikke skidt. Til syvende og sidst holder cirka halvdelen af pladen, hvad den lover, hvor den anden halvdel virker uinspireret og kedelig. Det er nok ikke Belgiens store rockhåb, der gemmer sig her, men trods indvendingerne ovenfor er det resterende materiale rigtig godt.

Spørgsmålet er, om The Van Jets på længere sigt kan ryste kedsomheden af sig og få deres trang til at rocke til at gå op med deres forkærlighed for indadvendte popsange.

★★★☆☆☆

Deltag i debat