Artikler

Undertoners guide til Roskilde ’11: syretrip, smadder og satsningen

Skrevet af Daniel Niebuhr

Nu er det lige oppe over. Læs Undertoners artikel om anbefalelsesværdig smadder, trippet syre og koncerter, der lige så vel kan blive fuldstændig forrygende som en flad oplevelse. Og skynd dig så af sted til Dyrskuepladsen. Vi ses!

‘Gå amok med Undertoner’ – fem gange smadder

Har du brug for at få smadret dine ører solidt og grundigt? Enten af hæsblæsende tempo, virtuose jazz-dissidenter eller bare godt, gammeldags kaos? Så skal du begynde din festival med danske Selvhenter, der spiller onsdag på Pavilion Junior klokken 14.30. Bandet består af en række seje piger, blandt andet Anja Jakobsen, der også spiller trommer og synger i fabelagtige Kirsten Ketsjer. Og titler som “Snacks”, “Fællesmøde” og ikke mindst “Torden” lover godt for bandets Roskilde-debut.

Iceage, her flankeret af strand og campingvogn. Om det er den, de har touret i i løbet af i år ved vi desværre ikke.

Iceage, her flankeret af strand og campingvogn. Om det er den, de har touret i løbet af i år, ved vi desværre ikke.

Lømlerne fra Iceage debuterede på Roskilde i 2010. Samme sted diskuterede de lidt teologi, mens Undertoner lyttede med. De har dog ikke udelukkende brugt det seneste år på at diskutere filosofi og kaste med småsten. De har spillet koncerter. Mange. I Danmark, England og USA, blandt andet. Og det har givet et noget mere sammenhængende udtryk fra københavnerne, som lige nu skal bevise, at de kan leve op til den massive hype, der finder sted overalt i udlandet. Hvis de vil være mere end en midlertidig fanebærer for en ny generation, har de muligheden for at bevise deres værd fredag nat kl. 3 på Odeon.

En anden gruppe lømler, der skal bevise, at de er mere og andet end døgnfluer, er L.A.-drengene fra Odd Future Wolf Gang Kill Them All. Hen over vinteren blæste deres opfindsomme, kaotiske virvar af download-udgivelser ud af mangen en Ipod, og især Tyler, the Creators mesterlige “Yonkers” tegnede lovende. Et officielt album og en stribe kaotiske koncerter senere er der ikke meget tvivl om potentialet. Men præcist hvad, der kommer til at ske ved koncerten lørdag klokken 15.45 på Cosmopol, er det svært at spå om. Men hvis det bare nærmer sig eksempelvis deres optræden i Camden, London, tidligere i år, så kan vi nok forvente endnu flere brækkede knogler.

The Gaslamp Killer byder også på L.A.-smadder. Dj’en, der ynder at tilføje et ‘The Motherfucking’ inden sit navn, er i stand til at skære et halsbrækkende sæt af alt fra Jimi Hendrix over J. Dilla og afro-jazz til smadret post-dubstep og hiphop fra vennerne Flying Lotus og Gonjasufi. Det burde ikke kunne lade sig gøre i det tempo, men det lykkes for den excentriske dj at få det hele til at hænge sammen. Men det gør det, og mon ikke du kan starte din fest lørdag klokken 18 på Cosmopol med et sonisk og hektisk lydbombardement fra manden, der forstår at ryste håret bedre end mange metalbassister.

Battles er et sats i denne kategori, for med Gloss Drop er bandet trådt af den hæsblæsende mathrocks vej og bevæger sig nærmere og nærmere en slags fremtidspop for voksne. Men live er det stensikkert, at Battles forvandler sig til et helt andet monster. Det beviste de med en, ifølge vores anmelder, mesterlig koncert, sidst de besøgte Roskilde. Og selvom Tyondai Braxton ikke længere er med, så er John Stanier stadig en af rockens allerbedste trommeslagere, og Ian Williams og David Konopka tilhører ikke ligefrem de typer, der giver sig halvt. (MT)

‘5 stk. LSD-frimærker i koncertform’ syretrippet

Det bliver ikke for afholdsmennesker, når Roskilde i år afvikler koncerter med en håndfuld navne, der alle insinuerer et brud på Roskildes ellers succesfulde anti drugs-kampagne. Her kommer Undertoners bud på, hvornår musikken i sig selv skaber hallucinationerne. Tag med på trippet hos fem yderst interessante kunstnere.

Længst oppe i Nordnorge bor en mand, der med meget få midler har formået at skabe en perfekt balancegang mellem galskab og genialitet. Ved at blande eksperimentalisme fra flere forskellige musikgenrer og den gamle samiske sangform joik byder Johan Sara Jr. – akkompagneret af en flok yderst kompetente musikere – på fusionsmusik lidt ud over det sædvanlige. Derfor bør de ‘morgenfriske’ lægge vejen forbi Gloria søndag klokken 13.

De kemiske venner i Kemialliset Ystävät trækker ligeledes på mange forskellige aspekter af musikken. De simple, men lange og repetitive rytmer og lydflader kombineres til tider med gamle finske musiktraditioner, og trancelignende tilstande opstår indirekte ud af de aparte fusioneringer. Når klokken bliver 23 på Gloria lørdag aften, kan det kun anbefales dem, der ikke lader sig lokke af The Strokes på Orange, at komme forbi og opleve nogle af Finlands mest innovative musikere åbne op for en syret omgang folk-electro.

Animal Collective, der står bag Oddsac-filmen

Animal Collective dukker ikke selv op, men fremvisningen af Oddsac bliver stadig et godt mindfuck.

Oddsac, der kan opleves i Roskilde Cinema søndag nat klokken 01, er ikke koncert, nej. Men med udgangspunkt i et visuelt album instrueret af Danny Perez og med musik af Animal Collective er det en oplevelse, der lige så meget skal ses som høres. På lidt under en time får tilskuerne kastet farvefulde visuals og på en gang fantastiske og skræmmende kompositioner i hovedet, der på bedste 70’er-maner giver associationer til nogle ret så vilde syretrip. Det bliver et ‘psychedelia extravaganza’, når Oddsac ruller over skærmen.

At Tame Impala får inspiration fra 60’ernes til tider syrede rockscene, i form af for eksempel Cream, er ikke til at tage fejl af. Med deres seneste udspil Innerspeaker, der scorede sig 5 U’er fra Undertoners anmelder, markerede den australske trio sig som en fuldbyrdig arvtager fra mange af deres egne inspirationskilder. Og når de åbner Odeon-scenen torsdag aften klokken 18, så bliver det som at tage et spring 40 år tilbage i tiden for at opleve en rå og upoleret blanding af syre- og stonerrock, som vore forfædre lavede den.

Kultbandet Spids Nøgenhat har endnu en gang hængt deres psykedeliske tapet op og giver festivalpublikummet en ordentlig omgang musikalske hallucinogener lørdag nat klokken 02 på Pavilion. Det bliver en mærkelig kop te for de ædruelige, men med sikkerhed det vildeste koncerttrip for alle andre, så hold på hat, briller og LSD-frimærker, når trioen leverer dansk autentisk syrerock, når det er bedst. (DN)

‘Skal vi ikke også lige…’ fem satsede nedslag

Kaizers Orchestra i en straight-up amerikanerpunk-skabelon. Nogenlunde sådan er førstehåndsindtrykket af norske Honningbarna, der spiller på Pavilion Junior tirsdag kl. 20.30. Det bliver den slags koncert, hvor bandet formår at flytte energien helt ud til madboderne, eller også kommer den til at stå som en indforstået fornøjelse for de få. Vi satser naturligvis på, at det første bliver tilfældet.

Chuckamuck mødte Dan Treacy i går. Det fejrer de med en Sterni og lidt blomster

Chuckamuck mødte Dan Treacy i går. Det fejrer de med en Sterni og lidt blomster

Chuckamuck er noget så sjældent som tysksproget musik på Roskilde Festival, der ikke er Rammstein. Alene det gør bandets koncert fredag kl. 14.00 på Pavilion til et spændende bekendtskab. Men også et sats. For berliner-drengenes skramlede powerpop-indie har mildest talt knudrede tekster om alt fra møder med Dan Treacy til Østersøen. Sangene kræver lidt opmærksomhed, men belønningen kommer igen. Og så er initiativet til endelig at udveksle andre former for kultur end Olafur Eliasson, Jeppe Hein og techno fra den tyske hovedstad i al fald værd at støtte op om.

Potentiale har Killing Joke også. Det har de bevist siden debuten udkom i 1980. Men efter 30 år i branchen står briterne stadig med stemplet ‘kultband i panden. For det store gennembrud, kunstnerisk såvel som publikumsmæssigt, er aldrig helt kommet. Om det sker, er nok tvivlsomt, men det er værd at satse en time af sin tid på Arena lørdag kl. 16, for Jaz Coleman har en absolut unik stemme, og bandets industrielle punk med både goth- og metal-tendenser i ascendenten kan stadig være tænderskærende kompromisløs.

Hvis du har mod på roderi, hyppige sceneskift og et uforudsigeligt koncertflow med skinny jeans-indiemusikere og afrikanske veteraner i skønt samspil, så er Congotronics vs. Rockers (feat. Konono Nº1, Deerhoof, Kasai Allstars, Juana Molina, Wildbirds & Peacedrums og Skeletons (ja, så langt er navnet)) lige noget for dig. Det foregår lørdag kl. 23 på Odeon og er en hyldest til congolesisk musik tilsat vestlige klæder. Sats på at møde op, hvis eksempelvis Yeasayer er lige dig, eller du tidligere har set de fænomenale Konono Nº1 lave jungletrance med deres hjemmebyggede elektriske kalimbaer.

Og apropos Honningbarnas amerikaner-punk. Den absolut originale vare kommer også til Roskilde. Bad Religion skal forsøge at spille en søndagsdoven Orange Scene op fra kl. 15, hvilket er modigt af festivalplanlæggerne. For det er vitterlig ved at være et stykke tid siden, bandet har gjort sig bemærket med materiale på niveau med det fra 1980’erne og frem til midten af 1990’erne. Men hvis de spiller hit-parade, tør jeg godt satse på, at jeg står og synger med til “Generator”, “I Want to Conquer the World” og “21st Century (Digital Boy)” i eftermiddagssolen. (MT)

Deltag i debat