Interview

When Saints Go Machine – Det handler ikke om at være et autodidakt geni

When Saints Go Machine har fortalt Undertoner om deres anden fuldlænge Konkylie, pladens succeskriterier, bandets kreative proces og forsanger Nikolaj Vonsilds sangskriveruddannelse.

Da bandet sidste år fik lov til at åbne Orange Scene på Roskilde Festival, blev det indirekte slået fast, at man anså When Saints Go Machine for at være alt andet end en døgnflue. Ud over den prestigefyldte koncert høstede bandet mange positive anmeldelser for deres fuldlængdedebut, Ten Makes a Face fra 2009. I forbindelse med udgivelsen blev det her på siden slået fast, at bandet havde »en imponerende tæft for idérige melodier og fængende tekster.«

Undertoner har snakket med bandet om deres nye udspil Konkylie og deres kreative proces op til udgivelsen. Det er forsanger Nikolaj Vonsild, der fører ordet i svarene.

Konkylie
Hvad kan man som lytter forvente sig af Konkylie, og hvordan adskiller pladen sig fra Ten Makes a Face?

»Vi mener, at Konkylie er et album med en mere helstøbt og gennemarbejdet lyd. Vi har sigtet efter at lave en plade, som vi alle sammen har kunnet stå 100 pct. inde for, og det, føler jeg, er lykkedes. På Ten Makes a Face var mange af numrene mere adskilte, nærmest opdelt i genre og stemning. Jeg synes, at numrene på Konkylie indeholder en masse forskellige følelser, som bliver udtrykt via en fælles overordnet atmosfære, der binder hele pladen sammen.«

Er der et tema, der går igen på Konkylie?

»Jeg har ikke haft et overordnet tema for lyrikken på albummet, og jeg skriver heller ikke så ofte i koncepter, men ud fra mine egne tanker og anskuelser. Derfor indeholder alle sangene små billeder af mig, mine tanker omkring, hvad jeg er, verden omkring os, sorg, ensomhed, kærlighed, ubalance, drømme og alt, hvad der er sket inden for de sidste tre år. De samme emner, som alle andre skriver om. Mange af sangene er skrevet i en situation og ikke efterfølgende med et forstående overblik. Og det er det, der gør lyrikken vigtig for mig. «

Geniet på skolebænken
Nikolaj Vonsild studerer på Rytmisk Musikkonservatorium på sangskriverlinjen, som er en bacheloruddannelse. Her får man blandt andet håndværksmæssige forudsætninger for at skabe og formidle sine egne værker.

Jeg spurgte ham, om han kunne mærke, at uddannelsen havde hjulpet ham i sangskrivningen, og hvordan det påvirkede Konkylie.

»Jeg har altid lyttet til musik og derigennem skabt en eller anden form for forståelse for sanges opbygning, men aldrig indgående studeret sanges form. Det at have fået bare et lille indblik i mange forskellige genrer og musikkens opbygning har gjort det lettere for mig at skrive, tror jeg, da der altid ligger en skabelon, du kan følge eller bevidst vælge at bryde ud af.«

Vonsild ser i store træk det at skabe musik og skrive sange som ethvert andet arbejde, man skal møde op på hver morgen, fortæller han.

»Det handler om at blive ved for ikke at gå i stå eller glemme, hvor det nu var, man var på vej hen. Eller ikke miste den lige linje fra tanke til papir. Det er svært at sige, hvordan uddannelsen umiddelbart har påvirket albummet, da albummet har taget to år at skrive, og jeg kun har gået i skole i snart et, men jeg skriver flere sange, end jeg nogensinde har gjort, og hvis man bliver ved, bliver de nok også bedre med tiden.«

When Saints Go Machine. PR-foto: Mads Perch

Og så er der også noget omkring fordommene omkring den skabende musiker som et autodidakt geni, fortæller Vonsild og fortsætter:

»Som jeg ser det, handler det om altid at søge ny indsigt, at forbedre ens evner og konstant være åben over for nye kilder til oplysning og inspiration. Jeg har personligt spillet musik og skrevet lyrik i over halvdelen af mit liv, og hvordan kan det, at jeg nu er begyndt at studere det, jeg altid har brændt for og beskæftiget mig med, nogensinde have for meget indflydelse på det, jeg laver alene og det, vi skaber i fællesskab?«

Hitskabeloner og fremtidsdrømme
På trods af When Saints Go Machines overvejende alternative profil båret frem af f.eks. Nikolaj Vonsilds falsetvokal, så vil mange lyttere kategorisere bandet som populærmusik på grund af deres melodiøse kompositioner og deres evne til at skrue en solid og dansabel popsang sammen.

I dag er det lidt af en videnskab at kreere spændende ‘ny’ pop uden at falde i gryden med den samlebåndsproducerede pop, der med kyniske beregninger følger en hitskabelon.

Hvor beregnende er I i jeres sangskrivning?

»Selvfølgelig lytter vi til, hvad der rører sig, men vi er også nogle personer med kritisk sans og selvstændige holdninger til al musik, vi hører. Man kan sikkert godt kalkulere sig frem til at lave et hit, men jeg tror, man bliver gladest for at lave noget, som man føler har en vis holdbarhed og ikke bare fungerer næste måned, fordi alle andre numre lyder lidt på samme måde. For os er det vigtigt at lave noget musik, som vi i princippet selv godt gad lytte til, og som får os til at føle noget.«

Sidste år åbnede bandet Roskilde Festivals Orange Scene, hvilket er et stort og velfortjent klap på de musikalske skuldre. Men er Vonsild bange for ikke at kunne udnytte de muligheder, When Saints Go Machine står over for nu?

»Jeg er bange for, at jeg ikke ville have fået nået det, jeg gerne ville, men jeg har intet svar på, hvad det er, andet end jeg gerne vil kunne blive ved med at lave ny musik og nyde det imens. At sælge plader ville være dejligt, men grundlaget for det i vores verden er, at musikken er god. Så det kommer først.«

Coveret til Konkylie

Et af succeskriterierne for Konkylie er allerede opfyldt, fortæller Vonsild, og det er, at bandet er glade for det, Konkylie er blevet til.

»Ud over det er det en kæmpe succes, hvis Konkylie giver os mulighed for at blive ved med at spille koncerter i hele verden og få skabt en base i andre lande end Danmark, så vi kan få lov til at beskæftige os med musikken som levevej og få folk til at lytte interesserede til det, vi laver.«

When Saints Go Machine udgav deres anden fuldlængde Konkylie 16. maj og bliver inden længe anmeldt her på siden.

Deltag i debat