Plader

Eloq: Galactic Neckbreaks EP

Skrevet af Rasmus Riiskjær

Eloqs interesse og musikalske inspiration favner hiphop, dubstep, tech house, grime og meget andet, og hans debut-ep er et spændende pejlemærke for, hvor dansk og skandinavisk hiphop er på vej hen.

Eloq (August Fenger) debuterer med ep’en Galactic Neckbreaks. Tidligere har han primært udgivet numre og remix på nettet samt bl.a. medvirket på antologien The Big Step på Vuf Records. Ep’en indeholder instrumentale og elektroniske hiphop-numre samt et for mig at se lidt unødvendigt dubstep-remix af Thomas Knak (Opiate).

Eloq er godt i gang med at placere sig meget centralt på den københavnske hiphop-scene: som dj i Lortehænderne og AK-47, producer, arrangør af WhyNot-onsdagsklubben på Rust og nu også som en folkene bag pladeselskabet Cheff Records, der huser Kidd og TopGunn. På Soundvenue har de ikke kunnet få armene ned over, hvad de ser som ‘dansk hiphops fremtid’, og Eloq bliver sammenlignet med vel nok alle hiphopelskeres yndlingsproducer, J Dilla. Jeg vælger ikke at diskutere denne sociale og holdningsmæssige gruppering for i stedet at fokusere på det musikalske udtryk på ep’en. Dette er dog besværliggjort af Eloqs enormt centrale rolle i miljøet.

Der hersker ingen tvivl om, at Eloq er en dygtig og professionel producerer og musiker, men ep’en er ikke noget mesterværk. Man kunne retorisk vende det til en slags forsvar for Eloq og den påståede ‘bevægelse’. Et forsvar om, at man har en lys fremtid i vente inden for dansk hiphop. Når denne påstand sættes op imod den hiphop og den overgearede plathed, som eksempelvis Kidds Youtube-hit ”Kysset med Jamel”, Kesi eller, ja, hvorfor ikke, Magermayn står for, mener jeg, at der ikke nødvendigvis tegner sig et positivt billede af, hvor dansk og skandinavisk hiphop er på vej hen. Det er snarere en historie om, hvor plat og ligegyldigt det kan gøres. Det kan godt være sjovt, men for at være god hiphop skal der altså nogle bedre tekster til. Det er en skam, for hvis der skal findes rap, der skal bare matche Eloqs producerer-talent, ser det ikke ud til, at man skal følge Kidd og Magermayns stil, men i stedet holde et godt øje med folk som Kesi og den fantastiske Benny Jamz. Se og hør blot hans Youtube-video ”It’s Benny”.

Lyden på Eloqs ep peger i mange retninger, men især to af ep’ens seks numre sidder lige i skabet ved allerførste gennemlytning. Dette er numrene ”Why Don’t You” og ”Mag Fuckin’ Neto” (love til X-Men og Marvel!). I øvrigt forekommer det endog meget oplagt at trække paralleller til arkade-spil og retro-computerlyde, og inde på hans Myspace ligger der da også numre med titler som ”Nintendough” og ”Padman”. Derudover er især den voldsomme brug af shakere og hi-hat sammen med de forskudte lilletrommeslag og de synkoperede synth-tangenter nærmest en form for signatur. Gad vide, om dette i fremtiden nemt vil kunne genkendes som et distinkt Eloq-beat, når nu sammenligningen med J Dilla har været berørt. Dilla har vel om nogen, på samme måde som producerne DJ Premier og Pete Rock, nogle meget distinkte beat. Vi må vente og se, for stilforvirringen på ep’en er desværre for dominerende til, at der nu sådan rigtig kan fældes dom over Eloqs producer-stil.

”Dimensjon” og ”Phat” er mere reelle, instrumentale hiphop-numre. Her er de manipulerede stemmer et ikke-bærende element i kompositionen. De fungerer blot som en enkel detalje i lydbilledet. Stilforvirringen peger på, at Eloqs interesse og musikalske inspiration favner hiphop, dubstep, tech house, grime og meget andet. Det er derfor interessant, at ”Dimensjon” og ”Phat” får så meget plads på ep’en. De udgør sammen et distinkt spor, der trygler om, at eksempelvis en Benny Jamz burde lægge rap ovenpå. Et kendetegn er de forskudte lilletrommeslag, der er næsten lige så skæve som i traditionel westcoast-hiphop.

Som musikken er nu, forårsager den dog ingen nakkebrud. Ep’en fungerer derfor som en interessant nyhed og et væsentligt pejlemærke for især hiphoppen på Nørrebro, men også hiphoppen i Skandinavien. Jo, fremtiden er sgu nok lys alligevel, også selvom Promilleservice ikke fik snøvlet sig sammen til at få tilladelse til at være på Roskilde, som de plejer. Nyd gerne sommeren med Eloqs debut. Den kan helt sikkert anbefales.

★★★★☆☆

2 kommentarer

  • Jeg synes nu ikke, man bør placere Kidd og Magermayn i samme kasse. Magermayn har et dårligt flow og hans tekster er ment som joke. Kidd er ganske rigtigt ikke den mest alvorlige herre i dansk rap, men hans tekster er skrevet seriøst. Derudover er hans rapstil, i dansk kontekst, unik.

  • @Lars

    Fair nok. Jeg tager den tilbage. Det var lige hårdt nok sagt om Kidd, som jeg i øvrigt synes er en cool nok rapper med styr på flow og stil og alt det der. Sammenligningen gik bare på humoren, det langsomme shuffle-flow og brugen af fistelstemme/karikeret stemme. Så selvfølgelig er der stor forskel på Kidd og Magermayn. Hans stil er helt sikkert charmerende, men det er ærgerligt, hvis det er ham, der ryger med al opmærksomheden, for jeg vil mene, at der er væsentlige mere talentfulde rappere fra Nørrebro/Nordvest.

Deltag i debat