Plader

Bjørst: Blandt de levende

Skrevet af Anna Møller

Blandt de levende byder på både lyriske perler og tekstlige trivialiteter, akustiske føle-føle-numre og klassisk røvballerockguitar.

Bjørsts debut, Blandt de levende, byder både på medrivende melodier og tekstlige trivialiteter, hvor sangerinde/tekstforfatter Lill Rastad Bjørsts vokal og tekster står som samlingspunkt pladen igennem. Med på pladen har hun og guitarist/sangskriver Jacob Krogholt (Rising) og producer Jakob Hvitnov (Barra Head), der ligeledes har produceret for Kå – og også har lagt trommespor. Andre bidrag stammer i øvrigt fra f.eks. Jakob Falgren fra Pinkunoizu.

På trods af næsten klichépræget voksenrocket elguitar og den dagligdags lyrik, der hele tiden balancerer på grænsen mellem at være fortænkt og for simpel, har flere numre det med at sætte sig fast i hjernespindet. Hvis man vel og mærke er til den lyriske singer/songwriter-genre.

Nogle gange lykkes det – som i den dynamiske “Prøver igen” og pladens bedste nummer, “Himmel og hav”. Førstnævnte starter med næsten røvballet guitar og munder ud i tekstbidder som »jeg gir op nu / jeg er træt« – som nok er ligetil, dagligdags og ærligt, men også en anelse uskønt, hvis man forventer en lyrisk tilgang til tekstskrivningen. Alligevel er der i den uopfindsomme guitars dominans en god tyngde til vokalens ellers meget centrale placering i lydbilledet.

Lyrikken er som i de øvrige numre både klar tale og omskrevne billeder, hvis hemmeligheder skal åbnes og tænkes over. Mest gådefuld fremstår den mørkt repetitive “Ved du nu?”, som jeg efter muligvis 20 gennemlytninger stadig ikke helt forstår.

Min favorit på pladen er “Himmel og hav”, hvor en simpel og repetitiv guitarfigur sammen med Bjørsts ekspressive vokal bærer en smittende og melankolsk melodilinje frem, og en smuk tekst virkelig formår at sætte og fast. Bjørst synger (såvidt jeg kan dechifrere):
»Argumenter som et tveægget sværd / jeg har brændt mig på dit tilstræbte liv / måske skal du lukke dem ind / og lade de ord som du ikke forstår / fortæl mig det jeg ikke forstår / du er ikke himmel / og jeg er ikke hav / luk dæmonerne ud / du kan jo allerede høre dem råbe og hviske.«

Det er både en anelse fortænkt og god anelse smukt. Intentionen er god, men balancegangen mellem de adskillige elementer tager i sidste ende glansen fra værket. Uoriginal rockguitar afløser akustisk ømhed, metaforer og gåder holder lytteren på en armslængdes afstand fra teksten for herefter at forvandle sig til dagligdags og halvflad poesi, og det er i det hele taget svært at få et vedholdende indtryk af Blandt de levende.

★★★☆☆☆

Deltag i debat