Plader

Bjørst: Blandt de levende

Skrevet af Anna Møller

Blandt de levende byder på både lyriske perler og tekstlige trivialiteter, akustiske føle-føle-numre og klassisk røvballerockguitar.

Bjørsts debut, Blandt de levende, byder både på medrivende melodier og tekstlige trivialiteter, hvor sangerinde/tekstforfatter Lill Rastad Bjørsts vokal og tekster står som samlingspunkt pladen igennem. Med på pladen har hun og guitarist/sangskriver Jacob Krogholt (Rising) og producer Jakob Hvitnov (Barra Head), der ligeledes har produceret for Kå – og også har lagt trommespor. Andre bidrag stammer i øvrigt fra f.eks. Jakob Falgren fra Pinkunoizu.

På trods af næsten klichépræget voksenrocket elguitar og den dagligdags lyrik, der hele tiden balancerer på grænsen mellem at være fortænkt og for simpel, har flere numre det med at sætte sig fast i hjernespindet. Hvis man vel og mærke er til den lyriske singer/songwriter-genre.

Nogle gange lykkes det – som i den dynamiske “Prøver igen” og pladens bedste nummer, “Himmel og hav”. Førstnævnte starter med næsten røvballet guitar og munder ud i tekstbidder som »jeg gir op nu / jeg er træt« – som nok er ligetil, dagligdags og ærligt, men også en anelse uskønt, hvis man forventer en lyrisk tilgang til tekstskrivningen. Alligevel er der i den uopfindsomme guitars dominans en god tyngde til vokalens ellers meget centrale placering i lydbilledet.

Lyrikken er som i de øvrige numre både klar tale og omskrevne billeder, hvis hemmeligheder skal åbnes og tænkes over. Mest gådefuld fremstår den mørkt repetitive “Ved du nu?”, som jeg efter muligvis 20 gennemlytninger stadig ikke helt forstår.

Min favorit på pladen er “Himmel og hav”, hvor en simpel og repetitiv guitarfigur sammen med Bjørsts ekspressive vokal bærer en smittende og melankolsk melodilinje frem, og en smuk tekst virkelig formår at sætte og fast. Bjørst synger (såvidt jeg kan dechifrere):
»Argumenter som et tveægget sværd / jeg har brændt mig på dit tilstræbte liv / måske skal du lukke dem ind / og lade de ord som du ikke forstår / fortæl mig det jeg ikke forstår / du er ikke himmel / og jeg er ikke hav / luk dæmonerne ud / du kan jo allerede høre dem råbe og hviske.«

Det er både en anelse fortænkt og god anelse smukt. Intentionen er god, men balancegangen mellem de adskillige elementer tager i sidste ende glansen fra værket. Uoriginal rockguitar afløser akustisk ømhed, metaforer og gåder holder lytteren på en armslængdes afstand fra teksten for herefter at forvandle sig til dagligdags og halvflad poesi, og det er i det hele taget svært at få et vedholdende indtryk af Blandt de levende.

★★★☆☆☆

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar