Plader

Cloud Control: Bliss Release

Skrevet af Zenia Menzer

Cloud Controls særegne lyrik og lydanvendelser gør dem spændende, men det virker, som om de vil for mange ting på een gang, og det får Bliss Release til at stikke ud i for mange retninger.

De tre mænd og den ene kvinde, der udgør Cloud Control, har fundet en fin balance mellem det poetiske og det syrede, hvilket kommer til udtryk gennem deres tekster. Med lyriske konstruktioner som: »Mother Ganga take me higher / you wake up, you’re on fire / light a candle in the shadows / a different glow for every window / there’s nothing in the water we can’t fight / we get high« og »With his pretty wife / and the garden gnomes / in the park at home / he saw a ufo / maybe it’s a death cloud« udviser bandet en sær form for humor og en god portion særegenhed. Teksterne på Bliss Release skinner igennem pladen som et vandtryk og går hånd i hånd med den rytmiske og skæve instrumentale side, der former pladen.

Som det ses i ovenstående kan meningen være vanskelig at finde i Cloud Controls underlige lyrik, men sammen med det instrumentelle aspekt karakteriserer det bandet og udformer den færdige plade ret godt. Alligevel kan det være svært ikke at stille spørgsmålstegn ved bandets mærkværdige udtryk, fordi det bliver sendt ud ad så mange forskellige kanaler.

Den røde tråd, der går igennem pladen, udtrykkes primært gennem akustisk guitar og passager med kor og korharmonier, men ud over det blander bandet rockede og mere rytmiske elementer ind i billedet. Det stenede udtryk bliver også inddraget i form af sløve guitarriff, som igen bliver afløst af rockede passager, der skaber udsving i den vej, musikken ellers er på vej ud af. Det er ikke en dårlig ting, at bandet viser mange forskellige sider af sig selv, men at de gør det med en noget rodet opsætning og komposition, maner ambitionerne til jorden og efterlader lytteren med et forvirret indtryk af, hvem Cloud Control er, og hvad de vil.

Mystikken omkring bandets dagsorden bliver ikke mindre, når man studerer lyrikken, der det meste af tiden minder om en stream of consciousness, og som konstant antager brudstykkeformat. Det kan selvfølgelig have sin charme, at man ikke får mening og mål serveret, men med bandets musikalske forvirring er det meget svært at finde en sammenhæng, der sammenkæder albummet til et hele.

Albummet indledes med “Meditation Song #2 (Why, Oh Why)”, hvis klagesang af en vokalharmoni smedes sammen med en rocket lyd i form af en elektrisk guitar, der et stykke inde i nummeret får solotid. Derefter går lyden direkte over i en poppet og mere afdæmpet afkrog med “There’s Nothing in the Water We Can’t Fight”, der ikke kan sidestilles med det foregående nummer.

Mange af numrene har en selvstændig værdi, bl.a. “There’s Nothing in the Water We Can’t Fight” og “Death Cloud”, der med deres smittende musikalske engagement og vokalharmonier løfter stemningen. Bandet har absolut en force i deres rytmiske konstruktioner, men de mangler overblik, og det kommer til at gå ud over helhedsindtrykket af Bliss Release, som desværre ikke løfter sig til at være andet og mere end gennemsnitligt.

★★★☆☆☆

Deltag i debat