Interview

Cody – »det er med at komme ud, inden huset brænder«

Efter knap to år med udgivelsestavshed, men med intens koncertaktivitet, har Cody netop udgivet en ep. Den er et skridt væk fra countrybåsen og hen mod mere åben sangskrivning. Undertoner talte med bandet på Roskilde Festival.

På den netop overståede Roskilde Festival spillede danske Cody iflg. Undertoners Signe Palsøe en vellykket koncert med både afdæmpet folk og mere taktfast rytmisk folkpop, og i forbindelse med festivalkoncerten fik vi os en snak med bandet.

Da Cody i 2009 udgav debutalbummet Songs, var vi her på sitet – som så mange andre medier – ikke sene til at sætte etiketten ‘country’ på septetten. Postrockinspirationen var også vigtig, men det var tydeligt, at der var mindst én fod plantet i den amerikanske musiktradition.
I starten af juli udgav Cody så efter et par år med i underkanten af 100 koncerter i ind- og udland ep’en Under the Pillow, Under the Elms. Her er lydbilledet større, strygere og horn fylder mere, og det er i det hele taget mindre oplagt at række ud efter countrystemplet.

Det passer bandet rigtig godt.
»Jeg synes, ep’en bærer præg af, at vi er blevet afklarede med, at vi ikke skal lyde som på Songs resten af vores dage,« forklarer forsanger og sangskriver Kaspar Kaae. »Vi er nysgerrige efter at flirte med nye ting og finde nye territorier. Det er blevet et must for os at lege mere med vores idéer, fordi vi efterhånden har spillet de gamle sange så ufatteligt meget.«
Cellist Line Felding supplerer: »Der er heller ingen af os, der er traditionalister i hjertet, så nu prøver vi en hel masse af. Der er åbnet op for en større kompleksitet i produktionen, og vi kan få lov at fylde lidt mere i forhold til tidligere. Vi er et mindre asketisk band, og der må gerne være lidt mere spræl.«
»Nu skruer vi på vores guitarpedaler,« tilføjer forsangeren med et skævt smil.

I virkeligheden har Cody aldrig følt sig specielt nært knyttet til countrygenren, siger guitarist David Fjelstrup.
»Det var ikke noget udgangspunkt, at vi skulle være et countryband. Vi var bare et band, og så kom der country ud til at starte med. Nu laver vi så noget andet.«
Kaspar Kaae forstår dog godt, hvorfor bandet fik mærkaten på sig, når der nu var både pedal steel-guitar og violin. »Jeg tror, folk havde brug for et eller andet label at sætte på de instrumenter, vi havde. Og så blev det måske også noget, vi dyrkede lidt, fordi der i starten ikke var så mange, der spillede den her type musik, som der er nu. Vi har nok redet lidt på den bølge, men jeg har aldrig selv set os som et countryband.«

– Men I har alligevel tænkt over, at I ikke ville være det?
»Vi har i hvert fald været bevidste om, at vi ikke ville sættes i bås med Fleet Foxes, My Morning Jacket, Midlake, The Rumour Said Fire – alle de der skjortebands,« siger Kaae. »De er jo skidefede, men jeg synes bare, at vi lavede det her, før den bølge for alvor susede ind. Nu er det med at komme ud, inden huset brænder.«

Færre darlings
Flugtvejen fra flammerne har været at begynde at arbejde anderledes sammen som band. Eksempelvis valgte Cody at indspille Under the Pillow, Under the Elms i sit eget øvelokale frem for at booke tid til at studieindspille, som bandet gjorde i forbindelse med Songs.
»Der har ikke været noget krav om, at vi skulle være færdige om en uge, og det har givet os bedre mulighed for at prøve ting af, mens vi har indspillet,” forklarer David Fjelstrup.
Den tilgang har været et plus, vurderer sangskriver Kaae. »Med Songs havde vi spillet sangene live i to år, og de lå fast på en helt anden måde. Da vi indspillede den nye ep, var der ikke nået at komme en masse darlings, som det gjorde ondt helt ind i hjertet at skulle lave om.«

Bandets næste fuldlængdeplade er ikke nået længere end til idéstadiet, men den åbne arbejdsproces fra ep-indspilningerne bliver formentlig videreført, siger Kaspar Kaae. Det betyder blandt andet, at han selv skal inddrage de resterende medlemmer tidligere i sangskrivningsforløbet. Hvor sangene på fuldlængdealbummet fra 2009 for en dels vedkommende var skrevet, inden Cody blev et egentligt band, arbejder han nu under andre vilkår.
»Jeg synes, sangskrivningsprocessen er meget mere åben nu. Jeg prøver at få vist de andre sangene så hurtigt som muligt, så der ikke opstår for mange darlings hos mig. Jeg kan ikke lade være med at komponere alle tingene oppe i mit hoved, og jo længere jeg går rundt og gør det, jo mere skal jeg kæmpe for min sag, når jeg kommer op i øvelokalet.«

– Så det er også et spørgsmål om, at du skal give slip?
»Ja … altså inden for rimelighedens grænser, ikke?« svarer Kaae og smiler. »Jeg skal da altid give slip, men at skrive sange er så komplekst, personligt og følsomt, at der er også nogle steder, hvor jeg virkelig stamper hårdt, hvis jeg vil have noget igennem. Men jo, der ligger da i den proces, at jeg skal lære at være åben, og at jeg ikke altid har den bedste idé.«

Deltag i debat