Nyheder

Download Beiruts nye album allerede på tirsdag

Skrevet af Ditte Ingwersen

Beiruts nye album udkommer i slutningen af august, men allerede om en lille uge kan albummet købes digitalt.

Som vi allerede har fortalt her på Undertoner, kommer den amerikanske Balkan-inspirerede gruppe Beirut med et nyt studiealbum i slutningen af næste måned.

Albummet, som har fået titlen The Rip Tide, vil blive udgivet i fysisk format 30. august via forsanger Zach Condons eget pladeselskab, Pompeii Records, men det er netop blevet offentliggjort, at albummets digitale release er blevet skubbet. Utålmodige sjæle kan altså downloade The Rip Tide allerede fra 2. august.

Lyt til The Rip Tides førstesingle ”East Harlem” her

Deltag i debat