Koncerter

Figurines, 28.07.11, Trailerpark Festival, København

Skrevet af Rasmus Riiskjær

På Trailerpark Festival spillede Figurines primært numre fra deres nye album, og det var svært ikke at savne de festlige numre fra debuten. Figurines har optrådt bedre, men er stadig et hamrende godt band.

Fotos: Anders Skovshoved, www.trailerparkfestival.com / www.artrebels.com

Efter en forsinkelse på 40 minutter var Figurines endelig klar til at levere deres muntre og festlige Built to Spill-inspirerede indierock. De åbnede med “Lips of the Soldier” fra When the Deer Wore Blue. Hele deres sæt havde meget karakter af at promovere deres nye selvbetitlede album med hvilket de snart indtager USA’s østkyst. Det begyndte at regne og mange trak ind i ly til koncerten, så man stod godt pakket.

Det var især ‘gamle’ numre fra When the Deer Wore Blue og Skeleton, der fik publikums hoveder til at nikke i takt. Der var slet ingen numre fra den fede albumdebut Shake a Mountain, som jeg forbinder med essensen af Figurines. Det har været en debut, der har været svær at komme efter, men bandet har været gennem mange udskiftninger af medlemmer og sikkert nogle svære kriser, og har fået ændret og raffineret deres lyd i flere omgange. Så det var helt sikkert et bevidst valg, at de allervildeste festnumre ikke blev spillet denne gang. Dette betød, at sættet kom til at fremstå som mere sammenhængende og velafbalanceret, men da et hit som “Ambush” blev spillet, kunne man godt have lyst til at have fået mere af den skuffe. Numre som “Bright”, “All Night”, “Divided by the Shore” og “Debate Because It’s Over” savnede jeg altså for meget til, at denne Figurines-koncert var blandt de bedste, jeg har oplevet. Men selv når bandet ikke fyrer op for de festligste numre, er de et skidehamrende godt og vellydende band.

Kvintetten fik spillet en god portion fra When the Deer Wore Blue i begyndelsen. Det var bl.a. fede numre som “Drove You Miles” og “Childhood Verses”, der begge er festlige ørehængere. Lyden var lidt for lav, synes jeg, men til gengæld gik andenstemmerne fint igennem, hvilket var et meget stort plus. Christian Hjelms unikke vokal er jo også bandets signatur, og han sang da også rigtig godt denne dag til Trailerpark. Jeg har dog været til noget mere medrivende koncerter med Figurines, må jeg indrømme. Bandet leverede fede udgaver af “Drunkards Dream” og “Good Old Friends”.

Inden de spillede afslutningsnummeret, sagde de, at de ville spille en ballade til sidst og bad os om at holde i hånd med dem vi stod ved siden af. Det var “The Air We Breathe”, og det var med denne dejlige gestus, at bandet sluttede af på en koncert, der savnede energi og entusiasme fra hele gruppen, der virkede lidt som om de andre bandmedlemmer stod lidt i skyggen af den meget performende forsanger.

★★★½☆☆

Deltag i debat