Nyheder

Fredagsvideo: Larsen & Furious Jane: “In the Surf”

Skrevet af Anna Møller

Sommeren er slut, regnen siler ned og en forfærdelig fredag har lagt sig til at dø på dørtrappen til ugens video. Tak for det, Larsen & Furious Jane.

I mandags offentliggjorde Aarhus-gruppen Larsen & Furious Jane både manifest og en ny (gratis) plade via hjemmesiden momowave.org.

Anmelderdarlingsne skrev bl.a., at de »har hverken lysten eller evnerne til at være en del af musikbranchen. Men vi vil gerne dele vores musik med dem, den interesserer«. Det, må man sige, er både ærligt og direkte tale.

Albummet, der er til fri download via hjemmesiden, hedder Dolly og følger efter kritikerroste Zen Sucker fra 2008, der da også fik fem U’er af Undertoners Jeppy Fly-Kristensen. På de nye sange er bandet umiddelbart trådt en smule længere væk fra det støjrockede uden af den grund at have mistet det sammenbidte og bitre indierockede udtryk.

På fredagens video, “In the Surf”, kan man på lydsiden opleve stadigt vibrerende trommer, indadvendt og enkelt guitarspil og lettere rumklangssvøbt og halvdepressiv Larsen-vokal, der kan lede tankerne hen på The Nationals mere afdæmpede øjeblikke. Måske det er Mikkel Bolding (aka Messy Shelters) folkede fortjeneste, da han optræder som en officiel del af Larsen & Furious Jane nu. Måske ikke.

Visuelt forstærkes det udtryk af sort/hvide ridsede optagelser af miserable børn i alskens afskygninger. Jævnt deprimerende alt i alt.

Hav en forfærdelig fredag.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar