Nyheder

Fredagsvideo: Weekend: “Monday Morning/Monongah, WV”

Skrevet af Anna Møller

Roskilde-aktuelle Weekend leverer ugens fredagsvideo – en støjrocket undersøgelse af sort vands påvirkning på amerikanske forstæder. God Weekend!

Ja, så blev det atter weekend. Og i ægte metaleg er denne uges fredagsvideo videoen til californiske Weekends single “Monday Morning/Monongah, WV” fra albummet Sports (2010).

Weekend er et af de hersens hypede støjrock møder shoegaze møder skrammel-bands, hvor man kan være i tvivl om, der overhovedet findes en reel melodi derinde bag genrepladerne. En slags støjrockens Mariah Carey, om man vil. Alligevel er det vel en undersøgelse værd, når nu det unge band, der kun har et år sammen på bagen, har opnået flotte anmeldelser på bl.a. Pitchfork, Tinymixtapes og Drowned in Sound.

Videoen til “Monday Morning/Monongah, WV” er en version af den klassiske ‘Der er noget galt i forstæderne’-ramme, denne naturligvis i amerikanske forstæder, hvor mørkt vand pludselig gør både vandkamp og bilvask meget skrækindjagende. Kevin Johnson og Shaun Durkan har instrueret, og Ryan Uzilevsky og Gabriel Valencia har filmet ungpiger, drengestreger og ældre menneskers indtag af sort vand.

Weekend spiller i aften, fredag d. 1. juli klokken 22.00, på Roskildes Pavilion-scene.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar