Koncerter

Roskilde Festival ’11: Jatoma, 01.07.11, Cosmopol

Skrevet af Anna Møller

Jatoma spiller tight, smittende og lader stortrommetechnoen forplante sig med magt i sommerjakke og trampersko fredag på Cosmopol.

Cosmopol fyldes langsomt, før Jatoma med 2/3 Electrojuice og 1/3 WhoMadeWho/Filur/superproducer Tomas Barfod plus et styk ekstremt talentfuld trommeslager skal spille fredagen op. Der er ikke et øje tørt, da introen til den gamle brandvejsraveklassiker Bjørn Svins “Mer Strøm” går på, før musikerne overhovedet har indfundet sig, og sprechstallmeister indtager scenen med hiphopslang og ønsker om at høre »mothafuckin’ yeah« fra publikum i ægte MC’s Fight Night-stil.

Nu skal der BARE trampes.

Trommer er med rette placeret på en piedestal med forskelligartet percussion og chimes til Barfod og vokalmikrofoner, synthelektronik og keys til d’herrer Mads Kolding og Jakob Littauer nedenfor. Alle er klædt i ens lyseblå skjorter, og på trods af, at der i løbet af koncerten ikke kommunikeres synderligt fra scenen, så forstår alle fuldstændig, hvor vi skal hen og hvorfor.

Det selvbetitlede debutalbum fik fin modtagelse sidste vinter, og blandingen mellem det dansable og lyttevenligt melodiske gik også ind her på Undertoner.

Lyden er velafbalanceret med rigtig god fokus på stortrommen, der virkelig får lov til at buldre igennem og er tight og velplaceret hele sættet igennem. Henover bevæger skurrende synthflader sig vedholdende, stedvis forvrænget vokal træder ind og forsvinder igen, og hele tiden fastholder Jatoma en dynamisk udvikling og opbygning af deres ekstremt smittende blanding af electronica og live-instrumentering. Fredag aften har bandet med rette valgt at fokusere på de tungere elektroniske numre, og stortrommetechnoens bas får sommerjakker til at vibrere, mens de housede tramperrytmer forplanter sig i nikkende hoveder og arme i vejret. Konstant nås musikalske klimakser, hvor publikum glædeligt tager imod de fires ihærdighed og tramper ivrigt og taknemmeligt med.

Tak for trampen!

★★★★★☆

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar