Koncerter

Roskilde Festival ’11: Shutka Roma Rap, 02.07.11, Cosmopol

Skrevet af Rasmus Riiskjær

Shutka Roma Rap var ikke just den bedste koncert i mands minde, men at den fandt sted, og at der var så meget glæde, gjorde den til en helt enormt rørende, supervellykket og uforglemmelig anti-rascistisk manifestation.

Shutka Roma Rap satte et aldeles velplaceret fokus på romaerne på Roskilde Festival.

Shutka Roma Rap var ikke just den bedste koncert i mands minde, men at den fandt sted, og at der var så meget glæde, gjorde den til en helt enormt rørende, supervellykket og uforglemmelig anti-rascistisk manifestation. Det skal I have, Roskilde, romaer blev inkluderet i festivalen på en rørende måde. Både på scenen hoppede og råbte de i alt fire rappende unge fyre, og i Cosmopol-teltets højre side dansede omkring 30 romaer i alle aldre. De lod pantpose være pantpose og dansede og grinede. Det føltes, som om problemerne med romaer på Roskilde var forsvindende små og udelukkende et spørgsmål om synlig og ufattelig dyb fattigdom. Endelig har vi på en Roskilde Festival haft en vellykket og sober aktion med tiltag som ‘Poor City’, der har bragt hjemløshed i Danmark og diskrimination af romaer i øjenhøjde for publikum. De sociale problemer, man må forholde sig til, er først og fremmest dem i ens nærhed. Problemerne er ikke derude – de er omkring os.

 

Koncerten indledtes med et interlude af en mand på en billig Yamaha-trommemaskine, to trompeter, en saxofon og en på bas. Det var meget energisk og typiske Balkan-klingende intervaller og improvisationer. På trommemaskinen blev der ofte shufflet, og dens lilletromme-lyd lød metallisk og diskant som en darburka. Så kom to roma-knægte hoppende ind på scenen og råbe-rappede, som f.eks. de mexicanske rap-rockere i Molotov også gør det. Sange om ung kærlighed, livet i en makedonsk roma-ghetto og fest syntes at være temaet. Begge var de klædt i baggy tøj, og den yngste af dem var kraftigt overvægtig. Senere i koncerten tog han og en anden af de i alt fire rappere mange billeder af publikum. Det her var så åbenlyst en stor oplevelse for dem. De dansende romaer kom med tilråb, klappede og fyrede jokes af. Kvinderne dansede med forførende hoftevrid og drejende hænder. De kæmpe og ofte tandløse smil sås mange steder omkring mig.

De to rappere forlod derefter scenen, og ind trådte det andet rapper-par, der bestod af en ung dreng og en mand i tyverne. Drengen fiskede en smøg frem og kravlede ned fra scenen for at få ild fra publikum. De råbte »jump, jump, jump« som hyperaktive Kriss Kross’er. Den meget høje energi fortsatte. De to andre rappere kom tilbage på scenen, så de parvis eller i fuld flok kunne rappe og fyre shouts af som »It’s time for roman union!« og »Make some noise for my girl!« To piger kom i løbet af koncerten hen og spurgte mig: »Det her er ikke Odd Future, vel?« Hvis man i fremtiden kan fortsætte med at bestræbe sig på at inkludere romaer på Roskilde Festival, så ville det vel ikke være værst.

Bedømmelsen går derfor primært på det fuldstændigt unikke i denne koncertbegivenhed snarere end den musikalske kvalitet. Hvis man ikke så det fantastiske i denne begivenhed, må man altså have været særdeles mentalt fraværende under koncert.

★★★★★☆

Deltag i debat