Koncerter

Roskilde Festival ’11: Thulebasen, 03.07.11, Pavilion

Skrevet af Martin Thimes

Thulebasen er absolut unikke. Desværre formåede de ikke at få det musikalske grundstof til antage nye og gnistrende forbindelser, som de ellers har for vane.

Thulebasen - foto: Jacob Bredahl/Pop Revo

Svajende cool og grunget artrock med så mange seje riff gemt i krogene, at der er nok til adskillige ordinære rockalbums. Men heldigvis spiller Thulebasen ikke ordinær rock. I stedet gik de søndag på jagt i teksturerne. Og det bytte, som de forsøgte at nedlægge, var de mange grooves, der dukker op i sigtekornet. Med sig havde den faste opstilling både Anders Jørgen Mogensen (Kloak) på vokal og manipulation samt Vagn E. Olsson på rhodes. Især førstnævnte var, med ekvilibristiske vokal-tillæg, en fin tilføjelse til Nis Bysteds nedslag på mikrofonen.

Igennem koncerten blev det dog tydeligt, at det bandet er bedst til, er de afsøgende rocknumre med flakkende øjne. For det tunge elektro-udtryk i “Lucifer’s Dream” faldt til jorden med et halvt klask. Og i løbet af den timelange koncert blev Felia Gram-Hanssens  efterhånden habile trommespil for ofte til forudsigelige gentagelser fra den samme krukke med tricks.

Fremragende sange som “Gate 5”, “Raga Gemini” og “Kylling” fik heldigvis lige netop den kærlige behandling, som Thulebasen gør så godt. De pludselige afbræk, uforudsigelige vendinger og improviserede guitarekskursioner fra Nis Bysted og Niels Kristian Eriksen var ganske enkelt enestående og skabte spænding i teltet. Men gnisterne i øjnene på bandet var der ikke i lige så høj grad, som musikken skabte forhåbning om. Og det kom til at skæmme en ellers glimrende koncert.

Selvom man som band på festivalen naturligvis må regne med ikke at være i lige så trygge rammer som under normale koncerter, så havde Roskilde Festival gjort Thulebasen en stor bjørnetjeneste ved lade dem spille først på eftermiddagen på festivalens sidste dag. Ja, de virkede næsten overrumplede af de enkelte »Thuuuuleeeeee«-tilråb fra publikum. En koncert efter mørkets frembrud havde desuden givet de glimrende live-visuals fra de tre overhead-projektorer ved scenekanten mere liv end tilfældet var. I stedet blev koncerten en af dem, netop sniger sig over mere end godkendt. Men Thulebasen kan – og vil – meget mere.

★★★★☆☆

1 kommentar

Deltag i debat