Koncerter

Roskilde Festival ’11: TV on the Radio, 02.07.11, Arena

Skrevet af Signe Palsøe

TV on the Radio blæste sit publikum ind i en mur af funk, soul og alternativ rock. Et stykke hen ad vejen fungerede det upåklageligt, men et massivt midterstykke var mere udmattende end medrivende.

TV on the Radios fremførelser var lidt for massive på Arena.

Man kan dårligt forestille sig et mere passende ‘lørdag aften klokken 18’-band på Arena end TV on the Radio. Med deres særegne fusion af jazz, doo-wop, alternativ rock, funk og soul pakket ind i et iørefaldende, poppet og ofte dansabelt ydre er de på papiret det perfekte band til at bringe Roskildes publikum fra dag til aften.

Det var de til dels også, da det kom til den egentlige afvikling af koncerten. Med Tunde Adebimpe i sædvanlig euforisk form som fikspunkt kastede gruppen sig allerede fra åbneren, “Halfway Home” fra 2008’s Dear Science, ud i et hæsblæsende instrumentelt udstyrsstykke, der fortsatte i den efterfølgende “Dancing Choose” fra samme plade. Ja, faktisk gik der en rum tid, før gruppen begyndte at fremfinde numre fra deres nye udgivelse, Nine Types of Light, men allerede inden da spøgte pladen på sit vis i bandets sæt.

Nine Types of Light er TV on the Radios mest maksimalistiske plade, hvor lytteren konstant hvirvles ind i soulede, storladne arrangementer, og det svulmende lydbillede satte sit aftryk på sættet som helhed. “The Wrong Way”, der i originalversionen ellers er et funky, vokaldrevet indslag stort set uden instrumentelle aktører, fik eksempelvis samme behandling med messingblæsere og guitarschwung som de af natur mere fyldige numre.

Gennem sættets første håndfuld sange fungerede det egentlig udmærket. De fremragende numre fra Dear Science var i sig selv stemningsløftere, og bandet var skarpt og velspillende, men efterhånden begyndte ørene at trættes af det tætpakkede lydbillede. Det skabte en noget uengagerende midterdel, hvor TV on the Radio havde svært ved at holde publikum fanget af de hovedsageligt nye skæringer – og efterhånden blev det store telt da også temmelig tyndt befolket.

For os, der blev tilbage, vendte koncerten heldigvis til det bedre i sin afsluttende fase. Det var, som om bandet efterhånden lod de svulmende elementer træde i baggrunden og i stedet lagde fokus på skarpere breakdowns og de vokalmæssige finesser, der er blandt de vigtigste karakterskabere i TV on the Radios lyd. Dette, i kombination med en mindre hitkavalkade, sikrede en stærk afslutning på en koncert med en stærk start – og et midterstykke, der godt kunne have været noget skarpere.

★★★½☆☆

Om skribenten

Signe Palsøe

Biografi:Med Depeche Mode som barndomshjemmets lydtapet var der ikke langt til min første store kærlighed, der dukkede op, da jeg var 12. Pet Shop Boys blev voldspillet ved enhver given lejlighed og blev en øjenåbner for et større musikalsk univers. Dengang var det især mere sfæriske genrer som indie-/electronica, dreampop, støjrock og shoegazer, der fik spilletid og blev min indgangsvinkel til musikhistorien. I dag hører jeg det meste, selvom jeg nok aldrig kommer til at skrinlægge en yndlingsaversion mod punkens mest letbenede undergenrer og heller ikke lytter til ret meget metal. For øjeblikket er det især ambient, electronica og dubstep, der får spilletid, selvom også hiphop på det seneste er begyndt at fylde mere i pladesamlingen.

Skriv et svar