Plader

The Middle East: I Want That You Are Always Happy

Skrevet af Andreas Kousholt

Man skal lede langt efter det mellemøstlige præg i både musik og tekster på The Middle Easts debutplade. Australiernes musik emmer i stedet af det amerikanske syd blandet med en islandsk inderlighed og et lille skud indierock.

»Jesus came to my birthday party / When I was 17.«

Sådan lyder de første linjer i pladens mest sprælske sang, og som på resten af I Want That You Are Always Happy skal man lede langt efter det mellemøstlige præg i både musik og tekst. Australiernes musik emmer i stedet af det amerikanske syd blandet med en islandsk inderlighed og et lille skud indierock.

I Want That You Are Always Happy synes at være en lettere ironisk titel til et album, der oftest er meget melankolsk i sit udtryk. Ikke mindst i de tre første numre, der er præget af klaver og guitar, tyngende vokal og underliggende, isnende synthflader. Uhyggen er dog krydret med både humor og gladere toner, som det viser sig i “Jesus Came to My Birthday Party”, hvor en fest pludselig sætter ind – en fest, Jesus er inviteret til.

Blandt pladens højdepunkter er “Land of the Bloody Unknown”, anført af Jordan Irelands runde følsomme, indadvendte røst, som er blandt de stærkeste elementer på pladen. The Middle East gør sig desuden på forbilledlig vis i flerstemmig sang a la Fleet Foxes, hvilket blandt andet kommer til udtryk i pladens første single, den lettere ballede “Hunger Song”, der som flere af de andre sange er krydret med en bagvedliggende banjo.

I Want That You Are Always Happy har meget få svipsere som den noget tunge og langtrukne “Mount Morgan” og den lidt kedelige start i “Black Death 1349”. Begge sange har dog sine forcer, og deres dårlige sider opvejes heldigvis så langt af de mange fuldtræffere på pladen.

Pladens største problem er i stedet en mangel på fokus. Snart høres en James Taylor’sk ballade, snart en uptempo Midlake-inspireret omgang 70’er-rock og snart en sfærisk, islandsk hymne. Om dette skyldes forskellige skrivestile fra gruppens to sangskrivere, eller måske at albummet er indspillet i deres hjemmestudie såvel som tre forskellige professionelle studier over et år, vides ikke; men de mange fantastiske sange havde måske nok gjort sig bedre på to mere stilrene ep’er end på ét album, hvor man for ofte forvirres og hives ud af nydelsen.

Til sidst skal der lyde en advarsel til de, som overvejer at købe albummet på Itunes: På tjenesten såvel som på min promoudgave findes ud over de oprindelige 13 numre bonusnummeret “My Baby”: et tre minutter langt voltægtsforsøg på en saxofon, der minder mest om en dårlig udgave af freejazz. Slet for Guds skyld nummeret. For med dette ryddet af vejen er I Want That You Are Always Happy en fantastisk samling kompositioner, der, skønt de stritter i alle mulige retninger, gør det på smukkeste vis.

★★★★★☆

Deltag i debat