Plader

Vetiver: The Errant Charm

Skrevet af Søren Jensen Lund

Vetivers femte album, The Errant Charm, byder på vellydende sange, der dog er indhyllet i et irriterende slør af soundscape-synth, chorus og rumklang.

Det amerikanske folkrock-band Vetiver er nærmest blevet båret frem siden udgivelsen af debuten Vetiver i 2004. Det progressive Fat Cat Records skrev kontrakt med bandet, og frontmand Andy Cabic producerede freakfolkens førstemand Devendra Banharts fremragende Cripple Crow.

Things of the Past betalte Cabic og Vetiver tilbage på deres folkemusikalske arv og indspillede numre af Loudon Wainwright III, Townes van Zandt og nu afdøde Oregon-banjospiller Derroll Adams. På pladen medvirkede også den engelske sangerinde Vashti Bunyan, der med sit storslåede comeback med pladen Lookaftering fra 2005 blev modtaget som en heltinde på den alternative folkscene.

I 2009 flyttede Vetiver til Seattle-selskabet Sub Pop og udgav den afdæmpede Tight Knit, og The Errant Charm er Vetivers andet album på selskabet.

Hvor Tight Knit var en fortsættelse af det akustiske udtryk, er The Errant Charm udsat for et virvar af effekter og synth. På første skæring, ”It’s Beyond Me”, indledes således med soundscape-synth og en rolig heartbeat-stortromme, der driver de akustiske guitarer og Cabics luftige vokal frem. Det er sådan set et godt nummer – og det gælder i og for sig mange af sangene på pladen – men den rundhåndede brug af rumklang og chorus-effekter overdøver i højere grad, end det understreger sangens form, den gode melodi og ikke mindst sangsporet. Og det er nærmest symptomatisk for The Errant Charm.

Der er en masse gode ideer og en masse gode melodier, og de er sammensat på en ganske intelligent måde. Det minder til tider utroligt meget om Wilco, uden der som sådan er tale om ran. Men hvor Wilco dyrker kontrasterne mellem det skønne og det grimme, står The Errant Charm som en pæn og velpudret plade, der ikke rigtigt skærer i ørene.

”Ride Ride Ride” og ”Wonder Why” introducerer en rocket side af Vetiver. Hvor førstnævnte mest af alt er en halvkedelig ørkenvandring, fremstår ”Wonder Why” som en af de stærkeste sange på The Errant Charm. Den indledes med et lystigt guitar-riff, der sender tankerne hen på Halberg/Larsen-hittet ”Magi i luften”. Dette skal nok tilskrives tilfældigheder, og når man lytter til ”Hard to Break” står det klart, at inspirationen vist først og fremmest er hentet fra Roger McGuinns tolvstrengs-Rickenbacker. Den poppede charme på ”Wonder Why” er forfriskende, og det catchy omkvæd vækker den glade popdreng, der bor et eller andet sted dybt i mig.

”Faint Praise” går i den anden grøft. Her står 9’erne – eller ‘jazzakkorderne’ om du vil – i kø, og de er søbet så meget ind i tremolo, reverb og chorus, at det bliver omtrent lige så corny og kvalmende som tjekkisk softporn. Men med det iørefaldende omkvæd brydes denne trælse suppe af 80’er-effekter og efterlader indtrykket af, at Vetiver stadig har en masse på hjerte.

Med risiko for at blive kaldt hardliner-folkie eller det, der er værre (hvis der da er noget, der er værre), må jeg konstatere, at det havde været rart, hvis Cabic og med-producer Thom Mohanan havde skåret ind til benet og bevaret den akustiske folklyd. Derved kunne de have givet langt mere plads til de smukke melodier og de tekster, som vi kun får i brudstykker, fordi de ganske simpelt ikke kan høres igennem alt det, ja, overflødige.

The Errant Charm fremstår som langt mindre skarp end de tidligere albums, og med de konservative folkie-briller på fristes man til at sige: If it works, why fix it?

★★★☆☆☆

Lyt til “Wonder Why”:
[audio:http://assets3.subpop.com/assets/audio/9542.mp3]

Deltag i debat