Nyheder

Alternative koncerter i kirke og metro

Skrevet af Rasmus Damsholt

Strøm Festival er i gang, og i aften betyder det, at der er elektronisk musik i såvel offentlige transportmidler som hellige haller.

Hvis du har lyst til at høre livemusik i aften, så tilbyder Strøm to anderledes koncertmuligheder.

Tag metroen fra Amagerstrand kl. 19 og oplev et fedt line-up bestående af upcomming danske elektroniske artister. Hør bl.a. Beastie Respond, Spelling Bee og Kenton Slash Demon sætte gang i den rullende fest.

Hvis du er mere i humør til en hyggelig aften med god akustik, kan du tage forbi Trinitatis Kirken i indre by. Følgende artister spiller en række stemningsfyldte koncerter med start kl. 20.: Mai Ane Pil, Home Surgery, Stan & Stacy, Akiri og FCAN

Crowdsurf fra Amager til Indre by

Om skribenten

Rasmus Damsholt

 

Biografi:
Musik er min interesse, min fritid og mit arbejde. Musik betyder alt for mig, jeg er afhængig af mit daglige fix, og hvis jeg ikke får min dosis musik, så fungerer jeg ikke. På især udenlandske musikblogs, men også gennem danske medier, får jeg mine musiknyheder og hører nye tracks. På Undertoner kan jeg få afløb for min trang til at formidle viden om god og ny musik.

 

Tre favoritalbums:
Veto: I Will Not Listen
Kristian Leth viste mig I undergrundsmusikprogrammet “Liga” Vetos ”You are a knife”. Året var 2005, og fra da af (gen)opdagede jeg, at der var en helt anderledes slags undergrundsmusik, der sagde mig så meget mere end noget, jeg nogensinde havde hørt før. Siden da har jeg selv gået på opdagelse i de dybere lag af dansk og international indiemusik.
Razika: Program 91
Da jeg først hørte Razika i begyndelsen af 2011, fik jeg over for mig selv cementeret, at jeg vil arbejde med musik. Jeg bliver nysgerrig, når jeg hører pigernes musik, og jeg får lyst til at interviewe dem. Jeg tror mine venner er ved at være lidt trætte af alle mine musiktips. Ikke fordi de er dårlige (bestemt ikke!), men fordi de kommer i hobetal, og så er det jo dejligt, at jeg kan skrive her på Undertoner.dk, hvor jeg kan få det ud.
Fleetwood Mac: Rumours
En plade, der for mig definerer, hvad et godt album skal indeholde. På Rumours skabes en speciel stemning, som drager lytteren ind i bandets univers. Et album som kan det samme er Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. Fleetwood Mac præsterer så mange gode sange, som fortæller historier om bandet, der er ved at splittes fuldstændig indefra, men som alligevel holder sammen om musikken. Et fuldstændig helstøbt album.

Skriv et svar