Nyheder

Fredagsvideo: Charlotte Gainsbourg: “Terrible Angels”

Skrevet af Anna Møller

Charlotte Gainsbourg farer forvildet gennem storbyen og ind i en halvtom parkeringskælder, hvor hun giver sig til at danse med ren række kloner i læderjakker. Den nye elektropopsingle “Terrible Angles” er denne uges fredagsvideo.

Sangerinde og skuespilleren Charlotte Gainsbourg har netop annonceret, at hun udgiver en ny ep, Terrible Angels ep, 6. september 2011, og titelsangen er denne uges fredagsvideo. 

Her er den gode Charlotte på vej gennem byen, og forskræmt på den der yndige måde søger hun tilflugt i en næsten tom parkeringskælder. Her møder hun imidlertid en række kloner, som hun fluks springer ud i fællesdans med, før en af dem bliver kørt ned. Ja, logik skal man ikke lede efter, men det er vel også underordnet, når “Terrible Angels” er så fin en elektroficeret popsang, som den er.

Der er umiddelbart langt fra det følsomme 2009-album IRM og til den nye single, der imidlertid også er skrevet og produceret af Beck. IRMs skrøbelighed bundede sandsynligvis i Gainsbourgs alvorlige ulykke på vandski i 2007, hvor hun på mirakuløs vis kom sig efter blødninger i kraniet og efterfølgende måtte adskillige gange i MRI-scanner (bemærk albumtitlen) for at blive overbevist om, at hun var rask.

Den kommende ep indeholder to uudgivede numre, og udover “Terrible Angles” optræder “Memoir”, der er skrevet af Conor O’Brien aka Villagers. Derudover kan man finde liveversioner og en coverversion af Bob Dylans “Just Like a Woman”.

God fredag! Og tillykke med valgudskrivningen.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar