Nyheder

James Blake og Bon Iver i nyt samarbejde

Skrevet af Ditte Ingwersen

Alt tyder på, at de to herrer skal i studiet den 24. august og samarbejde, hvilket man kun kan glæde sig til at høre resultatet af.

Den britiske sangskriver James Blake postede i går dette korte tweet på sin Twitter-side: “24th August 2011 – James Blake & Bon Iver “Fall Creek Boys Choir'”.

Fall Creek er navnet på den by i Wisconsin, USA, hvor Justin Vernon fra det amerikanske indiefolkband Bon Iver har sit studie. Alt tyder på, at Blake og Vernon skal i studiet den 24. august og samarbejde, hvilket man kun kan glæde sig til at høre resultatet af.

Både James Blake og Bon Iver har haft et fortryllende år – rent musikalsk.

James Blake udgav i år sit debutalbum, James Blake, der bl.a. blev nomineret til en Mercury Music Prize, og desuden fik andenpladsen i BBC’s Sound of 2011.

Bon Iver, som udsendte sit andet studiealbum i juni, har også klaret sig ganske godt. Justin Vernons sangskriving er blevet rost til skyerne af diverse anmeldere, hvilket vi her på Undertoner også har givet udtryk for. Læs anmeldelsen af Bon Ivers andet udspil, som vi gav 5 U’er her.

Deltag i debat