Nyheder

Strøm tilbyder workshops i elektronisk musik

Skrevet af Rasmus Damsholt

Strøm inviterer den 15.-18. august til gratis musikworkshops på Culture Box.

Strøm tilbyder elektroniske musiklektioner for viderekommende

Strøm inviterer den 15.-18. august til gratis musikworkshops på Culture Box i København. Det er et nyt tiltag for dette års Strøm Festival, at publikum bliver budt ind til at lære om historien og teknikken bag elektronisk musik. Nogle af Danmarks bedste elektroniske kunstnere vil bringe tilhørerne igennem både den kreative proces og produktionsdelen.

Mandag til torsdag vil store danske kanoner som Troels Abrahamsen, Tomas Barfod, Bjørn Svin m.fl. lære fra sig om at komponere og distribuere elektronisk musik. Men også udenlandske navne som den engelske producer og remixer Tony Nwachukwu, dublegenden Mad Professor og DJ /rupture vil stå for elektroniske musiklektioner for viderekomne.

Deltag i debat