Konkurrencer

Vind vinyl-ep og gratis releasekoncert med Bottled in England!

Skrevet af Redaktionen

Ingen planer med dit stereoanlæg og fredag den 12. august? Træd blot nærmere, og vind en vinyl-ep med og koncertbilletter til Bottled in England.

Bottled in England

Du har haft en dyr sommer, ikke? Roskilde kostede lige så meget som en tur til Mallorca all inclusive, og din SU er forsinket, fordi du har glemt at tilmelde dig studiet efter ferien. Life sucks.

Heldigvis har du Undertoner, gode gamle Undertoner. Vi leverer den ene konkurrence efter den anden, og denne gang kan tre vindere komme gratis til releasekoncert med drum’n’bass-duoen Bottled in England og tilmed få dig et eksemplar af deres debut-ep på 12” vinyl og download. Fold blot lytteflapperne ud.

Bottled in England består af Daniel Vognstrup og August Dyrborg, der i foråret mødte Undertoner i et introinterview til Spot Festival. Hver for sig har de to spillet musik længe, og deres drum’n’bass er dermed sammensat af alt det, de kan og har lært fra rock til jazz til verdensmusik til swing.

Det var dog først omkring efteråret 2010, at de for alvor begyndte at spille drum’n’bass, og især danske F.U.K.T. er et forbillede. Den livespillede drum’n’bass har bragt duoen plus diverse gæstesolister til dette års Spot, Distortion på Rust og til Roskildes Pavilion Junior-scene, og endelig udkommer så duoens første ep, Believe the Hype!.

Og nu har du, kæreste læser, mulighed for at vinde ikke bare ep’en selv, men en koncertoplevelse med de to energiske musikere, når de holder releasefest der, hvor det hele opstod, nemlig på Rust på Nørrebro. Det er bare at svare rigtigt senest 9. august og krydse fingre for, at du og en ven kommer på gæstelisten på Rust fredag d. 12. august og dermed får en aften og en vinyl-ep med Bottled in England.

Vinderne er fundet.

Leave a Reply