Interview

Apparat Organ Quartet – Islands orgelkvartet vender tilbage

Efter ni års venten er islandske Apparat Organ Quartet endelig klar med deres andet album og gæster i den forbindelse København. Undertoner har mødt bandets Jóhann Jóhannsson til en snak om udviklingen fra eksperiment til veletableret band.

Året er 1999. I Danmark kører Aquas ”Barbie Girl” stadig på repeat. Alt imens står fire organister klar på en islandsk musikscene til et eksperiment, som senere skulle blive til et livsprojekt.

En lydmur af håndspillede orgler møder publikum. En times improvisation. De fremmødte er vidner til et eksperiment, som senere skal blive til Apparat Organ Quartet. Ifølge Jóhann Jóhannsson, som er forsanger og organist, har bandet siden første koncert rykket sig en del.

»Det har været en langtrukken proces. Vi begyndte stille og roligt at skrive sange, strukturere vores musik, og sangene blev kortere og kortere. Til sidst var det næsten popsange, vi endte ud med. Det udviklede sig bare den vej, og jeg tror, det er en del af dynamikken bag bandet.«

Den dynamiske arbejdsproces – og en importeret trommeslager – endte ud i debutalbummet Apparat Organ Quartet, som udkom i Danmark i 2002.

»Vi kunne aldrig finde på at bruge en computer«
Det er ikke kun på Island, de kan finde ud af at lave elektronisk musik. Også den danske elektroniske scene sprudler i øjeblikket, og her kunne man aldrig forestille sig Trentemøller, Mike Sheridan eller Tarangana Pyjarama optræde uden deres allerhelligste Macbook. Den må man imidlertid kigge langt efter hos Apparat Organ Quartet, som helliger sig analogt musikudstyr.

Jóhann Jóhannsson i 3D. Foto: PR.

»Vi kunne aldrig finde på at bruge en computer,« siger Jóhannsson, og heller ikke guitar eller akustisk klaver er at finde på oldschool-bandets selvbetitlede debutalbum.

»Det er vigtigt for et band at have regler og rammer at arbejde ud fra. Det er meget vigtigt for os at spille alt live. Det er en del af vores lyd, at alt er håndspillet«, fortsætter islændingen.

Under indspilningerne af debuten fandt bandet hurtigt ud af, at de kunne få noget unikt ud af deres specielle sammensætning.

»Fordelene ved at være fire orgler er, at vi kan skabe en meget kompleks lyd, og vi bruger lang tid på arrangementerne. Bare at finde ud af, hvem der spiller hvad, er en lang proces.«

Fælles for medlemmerne er, at de alle er inspireret af minimalistisk 70’er- og 80’er-elektronisk musik, som f.eks. Kraftwerk, hvilket også sætter sit præg på Apparat Organ Quartets udtryk. For det utrænede øre kan det lyde som en blanding mellem kirkemusik på syre og temamusik fra spillekonsollen Sega.

Ikke kun for orgelnørder
Siden debuten udkom, har bandet været igennem endnu en kompleks sangskrivnings- og indspilningsproces, som har varet ni år. Resultatet er det nye album Pólýfonía.

»Der er en naturlig udvikling fra det gamle til det nye album. Det nye er måske lidt hårdere, men har stadig virkelig Apparats lyd.«

Pólýfonía udkommer i Danmark den 5. september, men kom allerede på markedet på Island sidste år ved juletid, og her var publikums modtagelse ifølge Jóhann meget positiv. Lyden på det nye album opmuntrer ikke kun til, at hardcore orgelnørder skal komme ud af deres skjul, men tiltrækker elektroniske musikentusiaster i alle afskygninger.

»Det er ikke svær musik at forstå. Det er dansemusik. Der er klare popelementer i vores musik, selvom vi har en baggrund i det mere avantgarde og ambient musikmiljø og startede med at spille spacy krautrock,« fortæller Jóhann.

De ombejlede organister
Interessen for at indspille og distribuere Apparat Organ Quartets specielle musik har været stor. På trods af tilbud fra flere store pladeselskaber og bl.a. stjerneproduceren Roy Thomas Baker (Queen, Smashing Pumpkins) valgte Apparat Organ Quartet det danske indielabel Crunchy Frog.

Apparat Organ Quartet som playmobilfigurer på debutens cover

»Selvom vi havde mange tilbud, valgte vi Crunchy Frog, fordi de virkede virkelig entusiastiske omkring albummet.«

Nu er bandet for alvor på landevejen igen med Crunchy Frog-udgivelsen i ryggen. Apparat Organ Quartet  kommer bl.a. forbi Tyskland og Belgien på deres tour, men det bliver ikke til en flere måneders lang turne fortæller Jóhann:

»Vi turnerer ikke så meget, fordi alle i bandet har mange projekter ved siden af, så vi foretrækker nogle spændende spillesteder og sætter kvalitet over kvantitet, når vi skal planlægge vores tour.«

Der er med andre ord en unik oplevelse i vente, når Apparat Organ Quartet gæster Vega den 25. september 2011.

Om skribenten

Rasmus Damsholt

 

Biografi:
Musik er min interesse, min fritid og mit arbejde. Musik betyder alt for mig, jeg er afhængig af mit daglige fix, og hvis jeg ikke får min dosis musik, så fungerer jeg ikke. På især udenlandske musikblogs, men også gennem danske medier, får jeg mine musiknyheder og hører nye tracks. På Undertoner kan jeg få afløb for min trang til at formidle viden om god og ny musik.

 

Tre favoritalbums:
Veto: I Will Not Listen
Kristian Leth viste mig I undergrundsmusikprogrammet “Liga” Vetos ”You are a knife”. Året var 2005, og fra da af (gen)opdagede jeg, at der var en helt anderledes slags undergrundsmusik, der sagde mig så meget mere end noget, jeg nogensinde havde hørt før. Siden da har jeg selv gået på opdagelse i de dybere lag af dansk og international indiemusik.
Razika: Program 91
Da jeg først hørte Razika i begyndelsen af 2011, fik jeg over for mig selv cementeret, at jeg vil arbejde med musik. Jeg bliver nysgerrig, når jeg hører pigernes musik, og jeg får lyst til at interviewe dem. Jeg tror mine venner er ved at være lidt trætte af alle mine musiktips. Ikke fordi de er dårlige (bestemt ikke!), men fordi de kommer i hobetal, og så er det jo dejligt, at jeg kan skrive her på Undertoner.dk, hvor jeg kan få det ud.
Fleetwood Mac: Rumours
En plade, der for mig definerer, hvad et godt album skal indeholde. På Rumours skabes en speciel stemning, som drager lytteren ind i bandets univers. Et album som kan det samme er Beatles' Sgt. Pepper's Lonely Hearts Club Band. Fleetwood Mac præsterer så mange gode sange, som fortæller historier om bandet, der er ved at splittes fuldstændig indefra, men som alligevel holder sammen om musikken. Et fuldstændig helstøbt album.

Skriv et svar