Nyheder

Kate Bush udgiver syv nye numre til november

Skrevet af Ditte Ingwersen

Kate Bush er allerede klar med opfølgeren til den få måneder gamle Director’s Cut til november. Her er tale om udelukkende nyt materiale, og pladen har fået titlen 50 Words for Snow.

Det er kun få måneder siden, at Kate Bush udgav albummet Director’s Cut, som bestod af genfortolkninger af sange fra hendes to tidligere plader The Sensual World og The Red Shoes.

Nu er Bush allerede tilbage med nyt materiale, der er blevet til albummet 50 Words for Snow, som i modsætning til Director’s Cut udelukkende indeholder nye kompositioner.

50 Words for Snow byder på syv skæringer fordelt over 65 minutter. Albummet kan købes fra den 21. november igennem Bushs eget pladeselskab, Fish People.

50 Words for Snows trackliste ser således ud:
1. Snowflake
2. Lake Tahoe
3. Misty
4. Wildman
5. Snowed in at Wheeler Street
6. 50 Words for Snow
7. Among Angels

Deltag i debat