Plader

Memoryhouse: The Years EP

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Med studieindspilninger af en gammel soveværelses-ep og et par nye numre tilføjet er Memoryhouse landet på et stort indieselskab med en dejligt drømmende udgivelse.

Den canadiske duo Memoryhouse har det seneste år følt hypemaskinens hjælpende hånd med positive omtaler i alle store musikmedier, og teknisk set er de fem numre på ep’en The Years nyt materiale fra den canadiske duo. Ep’en er nemlig en bastard med to nye numre og tre numre fra den oprindelige, kun digitalt selvudgivne The Years-ep, som duoen så har genindspillet.

Memoryhouse bestående af Evan Abeele og Denise Nouvion spiller behagelig drømmepop med shoegaze-inspiration, dog uden at bandet nogensinde bevæger sig ned ad vejen med mure af guitarstøj og feedback. Der er meget mere soveværelsesindspilning over især de oprindelige udgaver af The Years-numrene med en billig, charmerende trommemaskine som basisspor og på en måde ret amatøristisk i udtrykket – men med en klar udstråling af vældig sympatisk kærlighed til musikken.

Trommemaskinen er heldigvis stadig bevaret, og den støjer f.eks. behageligt med en plastic-hi-hat i åbningsnummeret. Selvom genindspilningerne tilføjer en noget poleret overflade til de oprindelige versioner, mister Memoryhouse ikke charmen og det sarte, drømmende udtryk. Pianoet i “Lately” står stadig smukt og tåget sammen med vuggende baggrundssynth, strygere og Denise Nouvions skrøbelige vokal, der har mistet noget af sin nasale charme, men til gengæld vinder på længsel og distance. Evan Abeeles oprindelige guitarfigur er sløjfet, hvilket gør stemningen endnu mere drømmende. Samme musikalske opskrift er “Quiet America” bygget over med samspil mellem vokal og piano lagt i en dyb, dyb døs.

Alle fem numre passer stemningsmæssigt virkelig godt sammen. Der er ikke en bemærkelsesværdig forskel mellem gamle og nye numre, og ep’ens 18 minutter flyder sammen til en udvidet voksenvuggevise i blå tone. Faktisk er den endnu mere sammenflydende, end numrene var i den oprindelige sammenhæng. Samtidig er The Years også et tydeligt bevis på den musikalske arv, som Memoryhouse måske læner sig lige lovligt meget op ad. I den sammenhæng er ep-titlens Virginia Woolf-reference og hendes tanker om personers forhold til tid ganske passende. Original er musikken slet ikke. Men når stemningen er så behagelig og veludført, er det ret lige meget.

★★★★½☆

Lyt til “Quiet America”:
[audio:http://assets1.subpop.com/assets/audio/10303.mp3]

Deltag i debat