Nyheder

Efterklangs “An Island” er ude på dvd

Skrevet af Signe Palsøe

I dag udkommer dvd-udgaven af Efterklangs musikfilm “An Island”, der både indeholder billeder fra optagelserne samt beskrivelser af processen og omgivelserne på Als.

Efterklangs musikfilm “An Island”, som bandet sidste år optog i samarbejde med den franske instruktør Vincent Moon, er nu ude på dvd. Filmen, der har været tilgængelig som digital pay what you want-version siden starten af året, er optaget på Als, hvor Efterklang har sine aner. Her spiller bandet musik sammen med eleverne på Tandslet Friskole og en række andre øboere, og disse optagelser går på dvd’en hånd i hånd med stemningsbilleder fra Als.

Som Undertoners Anna Møller beskrev i sin anmeldelse af “An Island”, er der altså tale om et meget visuelt produkt, og det er der da også taget højde for i dvd-udgavens udformning. Udgivelsen er udformet som en lille bog og rummer en lang række fotografier af de medvirkende samt stillbilleder fra Als og tekster om tilblivelsen. Dvd’en kan udelukkende købes gennem Efterklangs officielle hjemmeside for filmen, hvor det også endnu er muligt at downloade den mindre omfangsrige digitale version.

Leave a Reply