Nyheder

Fredagsvideo: Oh No Ono: “The Tea Party”

Skrevet af Anna Møller

Alligevel rimelig trist at få røvet alle sine instrumenter, ledninger, synths, optageudstyr, computere osv. og så måske ikke engang få det dækket. Det er sådan ca. sket for Oh No Onos studie Moono, og derfor er Oh No Ono denne uges fredagsvideo.

For at rette opmærksomheden på et omfattende indbrud, hærværk og tyveri i Oh No Onos studie Moono, så er denne uges fredagsvideo nummeret “The Tea Party” fra Oh No Onos album Eggs, der udkom i 2009. Studiet i Valby har dannet ramme en række toneangivende indieplader fra selskabet Tambourhinosceros – også ejet af Aske Zidore og Kristoffer Rom fra Oh No Ono. Især Zidore står til at miste et stort beløb pga. fejlvejledning af sit forsikringsselskab, og også derfor beder de om donationer til opbygning af et nyt studie via Moonos hjemmeside.

Ifølge den danske blog Passive/Agressive var eller er der tre nye plader på vej fra studiet, men hvordan det står til med udgivelsen af dem, må indtil videre stå hen i det uvisse. I Moono-studierne er blevet optaget følgende albums:

Oh No Ono: Eggs
Shout Wellington Airforce: Clean Sunset
The Rumour Said Fire: The Arrogant
4 Guys From The Future: Under The New Morning Sun
Treefight For Sunlight: A Collection Of Vibrations For Your Skull
The New Spring: The New Spring
FCAN: RPEX
Diverse kunstnere: Grønflammeskoven
Choir Of Young Belivers: Untitled (2012)
Kalaokei: Untitled (2012)
Kirsten & Marie: Untitled (2012)

Men altså ellers må du have en god fredag, ikke.

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar