Nyheder

Hør Oh Lands cover af The Nationals “Bloodbuzz Ohio”

Skrevet af Mattias Smidt

Vi havde ikke lige set den her komme, men den danske popdiva tager livtag med Matt Berninger & co. og slipper fint af sted med det.

Der er ofte langt mellem snapsene, når det kommer til succesfulde covernumre. Ikke mindst når man taler om klassikere eller nyklassikere, som man må sige, at The Nationals “Bloodbuzz Ohio” går ind under.

Ikke desto mindre har den danske stjerne Nanna Øland Fabricius, der er bedre kendt som Oh Land, valgt at tage kampen op med netop førstesinglen fra sidste års High Violet. En udfordring som Oh Land faktisk er sluppet rigtig hæderligt fra med en rigtig fin synthpop-ballade.

Hør Oh Lands coverversion af “Bloodbuzz Ohio” her:

Deltag i debat