Nyheder

Hør The Flaming Lips’ 24-timer-lange sang

Skrevet af Camilla Zuleger

Wayne Coyne på Orange Scene 2007, foto: Terje Sørgjerd

Wayne Coyne og hans kumpaner i The Flaming Lips har altid været kendt for ikke at gøre som det gænge amerikanske band. Dette kommer ikke mindst til udtryk, når forsanger Wayne Coyne vælger at komme sig selv ind i en kæmpestor oppustet, gennemsigtig badebold og lige så stille lade sig trille hen over publikum – en form for beskyttet crowd surfing på en dog noget udsyret måde. Men det virker.

Nu har det næsten 20 år gamle band udgivet en ny sang – en ikke helt almindelig en af slagsen. Det der adskiller denne fra andre sange er ikke skæve rytmer, anderledes brug af instrumenter og lyde, der mest af alt minder om lydsporet til en film, der foregår i rummet, men derimod længden. Sangen varer nemlig intet mindre end 24 timer.

Sangen hedder “7 SKIES H3”, og hvis du er rigtig dedikeret kan du endda købe sangen i fysisk format – i ordets mest bogstavelige forstand. The Flaming Lips har sat 13 ægte kranier til salg, hvori man finder sangen på et hard drive.

Du kan streame sangen her, og det er også herfra, du kan købe kraniet.

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar

boeger