Nyheder

Oplev nyt YouTube-eksperiment med danske Escho-kunstnere

Skrevet af Mia Ravn Bach

Det mystiske pladeselskab EIDA har udviklet et helt nyt koncept. EIGA udsender interaktive musikvideoer, hvor modtageren skal træffe en række valg i forhold til musik og handling gennem videoen. Det danske pladeselskab Escho er med i samarbejdet, hvor en række af deres kunstere deltager i projektet.

Still fra videon "Look Into My Eyes"

Det mystiske italienske pladeselskab EIGA, Som betyder noget i retningen af ”sekvens” på litauensk, og består af den italienske duo Gamers in Exile samt pladeselskabet Unbearable Recordings, har lavet et nyt koncept. Konceptet er en form for ikke-label, som udelukkende eksisterer live og via YouTube. EIGA udsender nemlig interaktive musikvideor, hvor modtageren undervejs i videoen skal træffe en række valg, der påvirker handling såvel som musikken.

Mens EIGAs prøver at få det hele op og stå er de igangværende samarbejder med diverse pladeselskaber netop også blevet udvidet med det danske uafhængige pladeselskab Escho. Der er i første omgang tale om kunstnere som Thulebasen, Body Lotion and the Bloody Hands samt Anders Jørgen Mogensen.

Første EIGA udgivelse med dansk medvirken er nummeret “Look Into My Eyes” af BodyLotion and the Bloody Hands. Allerede inden vokalen går i gang skal lytteren/seeren træffe et spændende valg, der kan få store konsekvenser for musikvideoens hovedperson…

Turen med “Look Into My Eyes” begynder her via YouTube…

Leave a Reply