Plader

Tiger Baby: Open Windows Open Hills

Tiger Baby opererer med en række stærke virkemidler fra pop, synth og elektronik. Desværre genbruges sangskabelonen i så høj grad, at Open Windows Open Hills bliver et temmelig monotont bekendtskab.

Tiger Baby er klar med album nummer tre. Fra mit perspektiv har den 11 år gamle gruppe levet en stille eksistens, men til deres forsvar skal det siges, at de sidste fire år er gået med sangskrivning og indspilning af albummet Open Windows Open Hills.

Vi har (som så ofte) at gøre med en gruppe, der ikke præcist kan sættes i bås genremæssigt. Synthpop er mit kvalificerede bud på en overordnet kategori, men hertil skal tilføjes elementer fra shoegazer, hvor især dennes ofte drømmende islæt hos Tiger Baby mikses med elektroniske rytmer, der har et umiskendeligt 80’er-præg. Over vandene svæver en pop-inficeret falset leveret af vokalist Pernille Pang.

Kombinationen af disse elementer får tænderne til at løbe i vand hos undertegnende. Jeg er glad for synth, popmelodier, shoegazer og elektroniske rytmer. Hvis alle elementerne kan kombinereres til en højere enhed, har vi en sikker succes. Tiger Baby har fat i de rette elementer, men jeg må indrømme, at de alligevel ikke formår at holde min interesse fanget. Der er snesevis af gode momenter gemt undervejs, men det samlede indtryk får mig desværre til at trække en smule på skuldrene.

Et af problemerne er albummets ensartethed. Sangenes tempo, struktur og virkemidler genbruges. Melodierne er der, ganske vist, men rytmerne virker nostalgiske. Programmeringerne trivielle. Jeg tror (og støtter op om), at gruppen forsøger at ramme nerven og stilen fra de bedste synthpop-grupper fra 80’erne, men søsat i en mere moderne, atmosfærisk produktion. Det lykkes momentvis, men på albummet som helhed virker sangene sært ensartede. Jeg savner dynamik og udvikling, selvom jeg aner en stærk melodi i baggrunden. Kedeligt er et stærkt ord, men jeg kunne ikke undgå følelsen undervejs.

Det er ærgerligt, for der er bestemt gode øjebikke. De medrivende omkvæd rammer ofte alle elementer, der kvalificerer en succesfuld popsang, og den atmosfæriske, svævende englevokal udgør en effektiv kontrast til den maskinelle baggrund. Alligevel bliver også denne styrke til en svaghed, når den gentages på flertallet af sangene.

★★★☆☆☆

Deltag i debat