Nyheder

Choir of Young Believers udsender ny single fra kommende album

Skrevet af Mia Ravn Bach

Choir of Young Believers er til februar klar med deres andet album. Allerede nu er førstesinglen “Patricia’s Thirst” klar, og du kan lytte til den her.

Sidder du også neglebidende, fasttømret til sofaen, hver onsdag aften, når DR’s krimisatsning “Broen” glider ind over skærmen, og slapper du også kun af dét ene minut, hvor Choir of Young Believers’ “Hollow Talk” bryder med al uhyggen? Så er der gode nyheder på vej.

Til februar er bandet klar med deres anden skive, som endnu ikke er blevet tildelt en titel, men som ganske sikkert spreder bedre stemning end et to-delt lig på Øresundsbroen.

Gruppen har netop smidt førstesinglen “Patricia’s Thirst” på gaden, der ud over at være i rotation som Ugens Uundgåelige på P3 også giver et bud på, hvad vi kan forvente af det kommende album. “Patricia’s Thirst” er en 80’er-inspireret sag med tunge trommer samt et smukt twist i form af Jannis Noya Makrigiannis lyse og vemodige vokal.

Lyt til det nye singleudspil via Soundcloud.

1 kommentar

  • Det var dog skrækkeligt. Tænk at Choir Of Young Believers er blevet til et ligegyldigt P3-band, hvad dette første nummer kunne tyde på. Sørgeligt.

Leave a Reply