Nyheder

Dans & Lær byder på uglekalender i december

Skrevet af Signe Palsøe

Det er ingen nyhed, at spoken word-konstellationen Dans & Lær er glad for fugle. Derfor synes det da også oplagt, at gruppen har valgt at fejre decembers komme med en uglekalender.

Dans & Lær er glad for højtider. I foråret fejrede den fuglefetichistiske spoken word-konstellation påske ved at ophænge 100 eksemplarer af deres debut-lp Havens fugle i træerne ved Dronning Louises Bro i København. Nu har gæslingerne fra den tid vokset sig store og er klar til at indtage landets juleborde, og det markerer Dans & Lær med en såkaldt uglekalender, der vil være aktiv fra i morgen den 1. december. Præcis hvad en uglekalender indbefatter, må stå hen i det uvisse lidt endnu, men i deres pressemeddelelse lover gruppen både 24 håndlavede ugler, et indblik i uglernes forunderlige verden og ikke mindst en uglesang.

Kom i uglestemning her fra i morgen.

Om skribenten

Signe Palsøe

Biografi:Med Depeche Mode som barndomshjemmets lydtapet var der ikke langt til min første store kærlighed, der dukkede op, da jeg var 12. Pet Shop Boys blev voldspillet ved enhver given lejlighed og blev en øjenåbner for et større musikalsk univers. Dengang var det især mere sfæriske genrer som indie-/electronica, dreampop, støjrock og shoegazer, der fik spilletid og blev min indgangsvinkel til musikhistorien. I dag hører jeg det meste, selvom jeg nok aldrig kommer til at skrinlægge en yndlingsaversion mod punkens mest letbenede undergenrer og heller ikke lytter til ret meget metal. For øjeblikket er det især ambient, electronica og dubstep, der får spilletid, selvom også hiphop på det seneste er begyndt at fylde mere i pladesamlingen.

Skriv et svar