Artikler Koncerter

Det Elektriske Barometer 25 år

Det Elektriske Barometer 25 år
Skrevet af Nicklas Colerick

Søndag den 13. november fyldte radioprogrammet Det Elektriske Barometer 25 år. Det blev fejret af bands, lyttere og værter i Koncerthuset. Undertoner har kastet et blik på det elskede programs historie og kigget forbi fødselsdagskoncerten.

Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com

Det Elektriske Barometer blev fejret med manér i Koncerthuset.

Søndag den 13. november 2011 fejrede det lille, men betydningsfulde, radioprogram på P3, Det Elektriske Barometer, 25 års fødselsdag. Folkene bag programmet havde valgt at fejre programmet i intet mindre end Koncerthusets Studie 2, hvor de havde inviteret prominente danske bands som Choir of Young Believers, Vinnie Who, Thulebasen og Oh No Ono til fødselsdag og jubilæum. De to værter Lucia Odoom og Alicia Jordanova, som til daglig også er værter for selve radioprogrammet, havde fået til opgave at dirigere publikum i salen og i æteren igennem dette meget lovende musikalske lineup. Det skulle blive en aften, som ikke kun bød på de allerede nævnte musikalske godbidder, men hvor der også var plads til gæsteoptrædener af Christian Hjelm (Figurines), Ane Trolle og Elou Elan.

Der er ingen tvivl om, at Det Elektriske Barometer har og har haft stor betydning for den danske musikscene. Programmet var det første til at give spilletid til bands som Psyched Up Janis, Kashmir, The Raveonettes, Mew, Nephew, Moi Caprice og lidt nyere bands som Choir of Young Believers, Oh No Ono og Under Byen. Bands, der i den grad har været toneangivende på den danske musikscene.

Det Elektriske Barometer har, siden dets begyndelse den 13. november 1986, hvor det var en del af sendefladen for unge på ‘P4 i P1’, repræsenteret et alternativ til de salgsbaserede hitlister. Det særlige ved programmet var, og er, den nære lytterkontakt og de unge dj’s, som viser stor entusiasme for og viden om den nye, udfordrende musik. Programmet tiltrak især unge, nysgerrige lyttere og det udviklede sig derfor hurtigt til at være meningsdannende inden for ny, dansk musik. Den forholdsvis store succes, som programmet fik, skyldtes i høj grad det meget personlige præg, programmet tillagde musikken. Det var et program, som formåede at kombinere de mange følelser, musik formidler, med de følelser, som unge går rundt med til daglig. Det blev altså ikke kun et åndehul for alternativ musik, men en ventil for unge og deres følelser omkring musik og livet. De mange stemmesedler, som blev sendt ind til programmet, udviklede sig nemlig efterhånden til deciderede breve, hvor lytterne beskrev situationer og tanker fra deres liv.

Barometeret udviklede et slags lytterfællesskab, som forenede særligt teenagere fra hele landet. Det illustreres blandt andet gennem de eksklusive ”Stille!”-t-shirt, som ugens bedste lytterbrev vinder. Den har udviklet sig til ikke blot at være en præmie, men et statement blandt Barometer-lyttere; hvis de møder en anden med en ”Stille!”-t-shirt, ved de, at vedkommende også er Barometer-lytter, og at de dermed har delt personlige oplevelser gennem breve til programmet. En anden sjov tradition, Det Elektriske Barometer har fremavlet, er sæbeboblepustning til koncerter. Hvis du ser sæbebobler til en koncert med et band, som ligger på Barometer-hitlisten, er det fordi der blandt publikum er en Barometer-lytter, som har stemt på musikken, du hører.

Barometerets enorme betydning for lytterne blev understreget i 2003, da programmet var lige ved at lukke, fordi P3-bestyrelsen havde besluttet at skære det væk. Det faldt tilsyneladende ikke i god jord hos de mange lyttere, da de daværende værter Rasmus Poulsen og Tony Scott Jakobsen fortalte det i programmet. Det resulterede straks i demonstrationer, spandevis af utilfredse læserbreve og e-mails. Resultatet blev, at Det Elektriske Barometer overlevede, og lytterne viste endnu engang deres solidaritet og stærke fællesskabsfølelse over for programmet.

Det er denne solidaritet og fællesskabsfølelse i forhold til musikken og hinanden, vi fejrer på denne kolde novemberaften, som hurtigt blev meget varm og hjertelig i Koncerthusets Studie 2.

Stemningsfulde omgivelser i Koncerthusets Studie 2

Det stod hurtigt klart, at det blev en aften med gode og nærværende musikalske oplevelser. Det dunkle og meget stemningsfyldte Studie 2 var en perfekt kulisse for fejringen af Barometerets fødselsdag. Scenen i Studie 2 er ikke specielt høj og der er ikke er noget sikkerhedshegn foran, hvilket gør afstanden mellem musikere og publikum kort – og koncertoplevelsen intim. Det passede særdeles godt til den stemning, der blev skabt i salen. Publikum var alt fra unge teenagere til ældre mennesker, som alle havde en lidt alternativ påklædning. Det personlige særpræg i påklædningen skinnede i den grad igennem og den levede op til forestillingen, man/jeg har om den klassiske Barometer-lytter.

Aftenen blev åbnet med et dejligt gensyn med Oh No Ono, som spillede live for første gang i halvandet år. De fik med deres lyse stemmer og lidt kringlede musikalske univers startet festen på fornem vis. De spillede kun nogle af deres gamle sange, hvilket passede fint til lejligheden. En lidt pudsig ting var, at de spillede på lånte instrumenter, idet de har været så uheldige at få stjålet meget af deres gear fra Moono-studiet.

Oh No Ono blev efterfulgt af et lille sjovt indslag fra Turboweekend, Cody og Treefight for Sunlight, som på storskærm sang fødselsdagssang for Barometeret. Thulebasen gik på lige bagefter, og det gjorde de med deres tunge støjrock, som for alvor blæste publikum tilbage i salen. Forsanger Nis Bysted virkede yderst veloplagt og bandet var generelt taknemmelig for at få lov til at spille. Deres trommeslager Felia Gram-Hansen, som mest af alt ligner en bibliotekar frem for en rockstar, beviste virkelig sine kundskaber bag gryderne. De sluttede af med at spille et af deres nye numre, ”Walk”, som er meget i tråd med deres gamle musik, så hvis man er fan af det, har man noget at glæde sig til.

Værterne Lucia Odoom og Alicia Jordanova var tydeligt nervøse i begyndelsen af showet, men formåede alligevel med deres blide, behagelige stemmer at skabe en hyggelig Barometer-stemning. Det gjorde de blandt andet ved at læse nogle af de mange lytterbreve op for bandene. En anden væsentlig forudsætning for den afslappede stemning i salen var, at kunstnerne, efter de havde spillet, gik ned blandt publikum og hyggede sig med en øl i hånden. Det skabte en uformel og tilbagelænet stemning, som passede godt til anledningen.

Aftenen var naturligvis også præget af flere festtaler, som blandt andet blev holdt af Christoffer Emil Brun og Anders Lund Madsen. Christoffer Emil Bruns tale var meget konkret og rammende for hvad, Det Elektriske Barometer har udviklet sig til. Anders Lund Madsens tale var mere ironisk, hvilket faktisk var lidt befriende, da det hurtigt kan blive lidt kvælende med alle de tunge teenagefølelser, som til tider fyldte lidt for meget i showet og nogle gange også i programmet.

Den helt store musikalske følelse og oplevelse udeblev også i store dele af showet. De få gange, man fik gåsehud og kuldegysninger, var, da de tre legendariske ‘godnatsange’, der ofte er blevet brugt til at afslutte programmet, blev sunget på Scene 2, som var en lille intimscene bagerst i salen. Særligt Christian Hjelms version af Sort Sols ”Når solen stikker af” var utroligt smuk og betagende. Elou Elans udgave af Gasolins ”Som et strejf af en dråbe” var ligeledes elegant og gribende fremført. Ane Trolles fremføring af Kashmirs ”Splittet til atomer” blev desværre forstyrret af en tekniske fejl oppe fra Scene 1. Hun formåede alligevel at holde koncentrationen og gav en udmærket udgave af nummeret med hendes altid behageligt hæse stemme.

Vinnie Who på scenen for at fejre Barometeret

De to sidste musikalske optrædener blev fremført af Vinnie Who og Choir of Young Believers. Det var begge to fornemme optrædener. Vinnie Who lagde ud med at spille sit store hit ”Remedy”, som satte lidt gang i hoftebevægelserne hos publikum, men de store danseseancer blev det aldrig til. Forsanger Niels Bagge Hansen gjorde ellers sit til at sætte lidt mere fut i festen med sine søde, finurlige dansetrin. De spillede også nummeret ”A Step”, som er et mere stille nummer, der dog stadig indeholder de karakteristiske dansable beats. De legendariske sæbebobler blev til gengæld pustet flittigt op foran scenen, som en smuk gestus til Barometeret.

Fødselsdagsfesten blev afsluttet af Choir of Young Believers, der spillede en masse nye numre. Det virker meget lovende, og Choir of Young Believers’ fans har noget at se frem til. Det er meget i stil med deres ældre materiale, hvor forsanger Jannis Noya Makrigiannis karismatiske stemme er i forgrunden og de lange, melodiske og melankolske sange stadig er kendetegnet. Choir of Young Believers fungerede godt som afslutningsband, idet de meget præcist ramte den melankolske selvbevidsthed, som programmet indebærer og emmer af. Det var alt i alt en god afslutning på en følsom aften, der desværre aldrig blev så elektrisk, som man kunne have håbet på. Det lykkedes dog alligevel på behørig vis at fejre og sætte fokus på musikken og ideen bag det så betydningsfulde radioprogram.

Tak til Det Elektriske Barometer for 25 gode år — vi håber, at der i hvert fald kommer 25 mere.

Det Elektriske Barometer sendes fortsat på P3 hver søndag fra klokken 21-23.

Deltag i debat