Plader

IconAclass: For the Ones

Skrevet af Rasmus Riiskjær

For the Ones er for meget eftermiddags-chill og for lidt nossefyldt hiphop fra Däleks sideprojekt.

Den berømte og dystre hiphop-producer/MC Will Brooks, bedre kendt som Dälek, står bag dette nye samarbejde, der fokuserer mere på traditionel 90’er hiphop og såkaldt ‘boom bap’ end den mere elektroniske og ambiente stil, som Dälek har lagt for dagen på sine tidligere albums. IconAclass udgives på Däleks eget pladeselskab og fra hans eget studie i New York, der efter sigende skulle være 1000 kvm. stort. Det er netop denne venden tilbage til rødderne, der virker som den røde tråd gennem albummet, og det er bestemt både vellydende og interessant, men kommer desværre også ofte til at fremstå uddateret og nostalgi-dvælende. Det lyder lidt som en blanding af Common og The Roots, som de lød for år tilbage, og det er jo i sig selv virkelig en fed ting, men det savner sgu lidt kraft og vitalitet. Det er for meget eftermiddags-chill og for lidt nossefyldt hiphop.

Den udtalte higen efter oldschool er først og fremmest at finde i de mange og kiksede omkvæd, der er på numre som “Roots”, “Problems” (feat. Oddatee) og “Crushed”. På “Roots” lyder det: »Back to my roots / back to the truth / back to the mike on stage or the booth.« På “Buil Hood”: »All my niggers’ real hood / and up to no good / Wile out! / ‘cause we ain’t understood.«

Det og andre lignende tekstelementer virker ikke overbevisende på mig. Det er dog tydeligt, at der er konsistens og målrettethed i teksterne, men det overrasker nok lidt, at Dälek også har givet den som traditionel digter og udgivet bogen “The Written Word: The IconAclass Manifesto“. Om digteridentiteten har Dälek forleden udtalt til Bearded Magazine: »I think I always have equated being an EMCEE with being a poet.«

I øvrigt har Mobb Deeps Prodigy, der for et halvt års tid siden blev løsladt fra fængslet efter at have udstået en tre-årig fængselsstraf for våbenbesiddelse ligeledes skrevet andet end hiphop-tekster, idet han både skrev en selvbiografi og kærlighedsdigte til sin kone. Denne kombination kunne helt sikkert være interessant at dykke ned i, men det har ikke været muligt for mig at komme langt nok ind i tekstuniverset, men det kunne jo være, man skulle give sig i kast med hans manifest en dag.

Få ting sætter sig for alvor fast i hukommelsen efter de første gennemlytninger, ud over indtrykket af en revitalisering af ægte newyorker-hiphop, der mangler selvstændighed og aktualitet. Dette skyldes måske min måde at lytte til hiphop på, hvor jeg primært lytter til musikken, men nok i højere grad har mine forbehold over for de simple omkvæd og de indforståede referencer.

De elektroniske elementer i produktionerne er først og fremmest den dejligt beskidte og sovsede bas, der flyder i en konstant, men afvekslende strøm under de samplede r’n’b-cuts. Jeg har aldrig været vildt pjattet med Däleks stemme og flow og har først og fremmest hørt Dälek for musikken og beatenes skyld, hvor han uden tvivl står som en pionær inden for amerikansk øvre undergrunds-hiphop i stil med eksempelvis Anti-Pop Consortium og lignende. Hans stemme er rolig og afslappet og minder lidt om Gurus med lidt dårligere flow, men monotonien i stemmen og beatene er beroligende og yderst cool.

Vil man høre lidt af albummet, er det en virkelig god idé at starte med at høre og se den flotte video til åbningsnummeret “Long Haul”, der er pladens mest fængende og vellydende oplevelse.  Nu må det endelig ikke tages alt for kritisk, når jeg siger, at noget af visionen i IconAclass-projektet ikke er lykkedes. Det er ikke en kritik af kvaliteten i projektet taget for sig selv, men snarere en vis skuffelse over, at man kunne have forventet sig lidt mere af Dälek og hans side-kick DJ Motiv, men de er også aktuelle med en ep, så det kan sagtens være, at det er bedre og mere velfungerende ting på vej til fans af Dälek.

★★★★☆☆

Deltag i debat