Nyheder

Kun i denne uge: Stream pre-release fra Marybell Katastrophy

Skrevet af Mia Ravn Bach

I denne uge er det muligt at streame aarhusianske Marybell Katastrophy’s pre-release album, som indeholder ni af de foreløbige numre til bandets kommende fuldlængde, Amygdala.

I denne uge er det muligt at streame aarhusianske Marybell Katastrophys pre-release-album, der indeholder ni af de foreløbige numre, som er klar til den kommende fuldlængde, Amygdala.

I forbindelse med udgivelsen af deres andet album pakker Marybell Katastrophy elektronik og instrumenter sammen og drager på en længere  Danmarksturné, som skydes i gang i hjembyen Århus på fredag d. 5. november. Alle publikummer, der nyder én af bandets 10 kommende koncerter rundt i landet, får ganske gratis en digital pre-release-version af Amygdala. Udover gratis prerelease har bandet også andre spændende overraskelser med i bagagen. De elektroniske støjrockere vil nemlig til hver koncert have lokale kor med. Derudover anvendes i sceneshowet videosynthesizeres, hvor filmklip med lyd på trigges musikalsk, så lyden fra billederne er det styrende og bliver en del af musikken.

Stream hele pre-releasen på Amygdala via wavesout.com

Den kommende novemberturné starter som skrevet på fredag, og planen ser således ud:

5/11  AARHUS, STUDENTERHUS
10/11 KØBENHAVN, BETA
11/11 VORDINGBORG, STARS
12/11 KOLDING, PITSTOP
17/11 FREDERIKSHAVN, DET MUSISKE HUS
18/11 AALBORG, STUDENTERHUSET
19/11 ALBERTSLUND, FORBRÆNDINGEN
24/11 GRENÅ, PAVILLIONEN
25/11 SVENDBORG, HARDERS
26/11 ODENSE, KANSAS CITY

Om skribenten

Mia Ravn Bach

Biografi

Min musikalske bagage fra barndommen er et broget mix af navne som David Bowie, The Cure, Radiohead, Talking Heads og Nirvana. Thom Yorkes musikalske univers har fra barnsben af været den største inspiration til en stadig stigende interesse og nysgerrighed efter at lytte til, lede efter og lære nyt som gammelt musik at kende.

At spæne hjem med en ny plade gemt i tasken, hoppe ellevild rundt til koncerter og trave diverse festivalpladser tynde er noget af det, jeg holder allermest af.

Skriv et svar