Folkrock-bandet Fleet Foxes, der er signet på det britiske pladeselskab Bella Union, offentliggjorde i går en ny video til nummeret “The Shrine/An Argument” fra lp’en Helplessness Blues fra i år. Videoen er en otte minutter lang animationsfilm, som er instrueret af Sean Pecknold – bror til forsangeren i Fleet Foxes, Robin Pecknold.
“The Shrine/An Argument” har release den 12. december og bliver udgivet i en limited edition 12″-udgave.
Udgivelsen vil komme til at indeholde liveoptagelser af “The Shrine/An Argument” og “Blue Spotted Tail”, begge sange er optaget i BBC-studierne, og på b-siden af pladen vil tracket “Montezuma” være at finde.
I de næste to måneder er Fleet Foxes på tourne i Europa, Australien, New Zealand og Japan – for mere info angående bandets tour-dates, se her.
Gå ikke glip af Fleet Foxes nye animerede video, som kan ses via dette link.