Nyheder

Ukendte Radiohead-demoer er dukket op

Skrevet af Camilla Zuleger

Med albummet The King of Limbs har Radiohead i år markeret sig som et aldeles aktuelt og aktivt band. Det har de for så vidt været i hele 25 år – og nu er der dukket demoer op fra Yorke & co.’s helt unge dage. Rejs tilbage til 1986 her.

Radiohead, foto: PR

Der er ikke noget band, der i nyere tid har formået at skaffe så meget opmærksomhed, på baggrund af at ingen rigtig kan finde hoved og hale i, hvad der egentlig foregår, som engelske Radiohead. Udgivelser uden om pladeselskaber og Radiohead-aviser med et godt skjult formål er bare nogle af eksemplerne.

Men hypen ser ikke ud til at tage af lige foreløbig, og nu er der også lige dukket to hidtil ukendte demoer op, som skulle stamme helt tilbage fra 80’erne.
Du kan høre sangen “Girl (In the Purple Dress)” her og “Everybody Knows” her.

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar