Plader

Buraka Som Sistema: Komba

Skrevet af Rasmus Riiskjær

Afrodubstep! Hvis dette album er fuldt ud repræsentativt for den portugisk/angolesiske klubscene, så er det bevis på, at techno-fusionen kuduro er sprællevende, udfordrende at høre og møgberusende.

Afrodubstep! Hvis dette album er fuldt ud repræsentativt for den portugisk/angolesiske klubscene, så er det bevis på, at techno-fusionen kuduro er sprællevende, udfordrende at høre og møgberusende. Dødsromantik og hedonisme arbejder på dette album sammen om at skabe en multikulturel, tropisk lyd, der kan manøvrere elegant med udtryksformer, som måske for os nordboere virker en smule kitschede, men som hånden på hjertet er sindssygt dansable og ørehængende. Mange af numrene er virkelig –  hvis man er glad for at danse –  scorenumre, så få musikken sat på og kroppen i svingninger, og grib så de andre menneskers hænder og vær lidt lummer-lykkelig på en måde, hvor alle er klar over, at vi skal dø, men at det er fedt at feste.

Det angolesisk/portugiske electroclash-kollektiv Buraka Som Sistemas nye album optager det superenergiske og dansable mix af afrikanske rytmer og europæisk klubmusik (primært dubstep), som bandet i flere omgange har begejstret publikum på Sónar Festival i Barcelona med. Genren kalder de selv kuduro, som er en angolesisk fusion mellem techno, dancehall og traditionel angolesisk musik. I genreterminologien kan man sammenligne det med baile funk og ghetto-tech, der begge blander europæisk club/dance med hiphop og lokal kolorit.

Gruppen har aldrig for alvor slået igennem heroppe i det kolde nord, men de er toppen af klubscenerne i Portugal og Angola, som indtil 1975 var en portugisisk koloni. Angola har gennem dekader været slemt hærget af en blodig borgerkrig, og Portugal er jo som bekendt i en økonomisk krisesituation. Musikken er dog ikke overdrevent politisk, da det ikke synes at være gruppens ønske at promovere bestemte politiske holdninger. Derimod er fokus at skabe fest, sammenhold og glæde på tværs af politiske og etniske skel. Den mørke og buldrende bas og den religiøse og dødsromantiske æstetik på coveret vidner da også om, at gruppen vedkender sig mystikken og den brutale alvor, som Angolas lange borgerkrig konfronterer én med. Der er dog et tydeligt tilhørsforhold til venstrefløjen, som er stærk i både Portugal og Angola.

Fra gruppens gennembruds-album Black Diamonds fik vi fede numre som ”Kurum”, ”Beef”, ”Black Diamond” og deres nok mest kendte ”Sound of Kuduro.” Sidstnævnte er især kendt, fordi M.I.A. er med på nummeret. Der er til nummeret lavet en video med mange glade, dansende angolesiske børn, som man virkelig bør unde sig selv at se i denne kolde og dunkle måned. Jeg får i hvert fald lyst til at flyve til Angola og danse med. Til sidste års Sónar Festival lavede Buraka Som Sistema desuden et preview-track, hvor sangerinden Petty leverer en formidabel præstation. Der er tale om ældre track, nemlig klubhittet ”Yah!”, og begge disse tracks eksemplificerer meget præcist, hvad jeg opfatter som ‘kuduro’. Det er en smagsag, om man er til den slags musik, og jeg havde da også helt klart nogle forbehold, da jeg hørte Komba igennem de første par gange, men efter at have lært stemningen, energien og numrene at kende, bliver jeg nødt til at indrømme, at jeg er blevet hooked på Buraka Som Sistema.

Det er fest, der er på dagsordenen, og man skal helt klart været gearet til den slags eklektiske og rodede type dansemusik, der trækker i alle mulige musikalske retninger, og hvor kaos og vildskab netop er de væsentligste indtryk, som kroppen får, når den lytter. Det handler om at at give sig hen til den vilde festmusik, og det kan være ret svært at bringe sig selv i en lyttesituation, hvor det ikke virker en smule kejtet og fremmed. Får man først for alvor paraderne ned, så lover jeg enhver, at dette albums komplekse rytmik og globaliserede lydunivers vil vedblive at henrykke og give stærke følelser af død, kulde, varme og kropslighed. Det er måske kitsch, men for dælen hvor pladen vokser for hver gennemlytning. Giv Buraka Som Sistema en ordentlig chance, og kast din krop frem og tilbage til de simple dancehall-rytmer, og bliv festglad og afrikansk oppe i knolden.

I en Youtube-kommentar til åbningsnummeret ”Eskeleto (feat. Afrikan Boy)” har en bruger skrevet: »I just can’t stand moveless when I hear Buraka… That’s amazing.« Det er meget korrekt formuleret. Jeg har det på samme måde, og især med det her numre, der dog ikke er det mest hårdtpumpede på pladen, men absolut det mest cool. Her er inspiration fra den britiske dubstep så åbenlys, som den kan blive, og nummeret er da også bygget op omkring en sampling af Subversion (feat. Paul St. Hilaire)’s nummer “Rise up”, der er at finde på Box of Dub vol. 1 – en compilation med afdæmpet dub og 2-step fra Souljazz Records, hvorpå prominente navne som Skream, Burial og Scuba også er at finde. Samplingen fungerer fint i denne noget anderledes sammenhæng, hvor der er mere dancehall, club/dance og dubstep omkring den end den simple og tunge dub. Vokalen på nummeret giver mindelser om numre af Hercules and Love Affair såsom ”My House” og ”Answers Come in Dreams”, og det er ment som en stort kompliment. Andre eksotiske perler på albummets lædersnor er numre som ”Tira o Pé” (bedste nummer!), den super underlige og corny ”Hypnotized” og de fede dansenumre ”Komba” og ”Voodo Love”, men hvis man står af på et nummer som ”Tira o Pé”, så er denne plade nok ikke noget for én i længden. Join lige the dark side og kom til denne strandfest af en skøn plade.

★★★★½☆

Leave a Reply