New Jersey-slackerne Real Estate har for nylig fyret deres trommeslager. De vil være mere seriøse, siger de. Som en medredaktør bemærkede efter koncerten på Lille Vega i fredags, så burde Real Estate måske også fyre deres lydmand.
På trods af, at en bølgende lydmur bringer auditive solskinsglimt frem, der i et tætpakket Lille Vega varmer decemberørerne, så lykkes det hverken Real Estate at fange den bløde rundhed, der findes på (især) Real Estate og på Days. Især en alt for fremtrædende og springende bas stikker ud, og på trods af, at Real Estate ikke ligefrem dyrker det dynamiske lydbillede eller ditto komposition, så bliver det i Lille Vega aldrig så repetitivt, at man kan forsvinde ind i gentagelsesboblen og lade sig bære videre fra den ene rundgang til den anden.
Bedst er det, når guitarist Matt Mondaniles karakteristiske pedal slår til og gavmildt kaster lange surferfigurer ind i rolig formation eller når der går decideret fællessang i den – som på “It’s Real”, hvor alle kender omkvædet: »Oh-oh-oh-oh-oh, it’s real.« Som på de fleste numre fra Days er konstruktionen strammere mod et mere uptempo-poppet udtryk, selvom det naturligvis er relativt, når det kommer til Real Estate. Martin Courtneys vokal er som på scenen placeret centralt, men er trukket tilbage lydligt set og svæver lidt diffust med som en ekstra guitarfigur. Live kræver det sin mand at kontrollere fra lydboksen, og jeg kunne godt have savnet et mere ensartet samlet lydbillede, der netop fremstiller Real Estates lyd som en kontinuerlige flade.
Det betyder, at der aldrig nås et decideret højdepunkt, og hvor det på anlægget kan være en befrielse eller ligefrem besnærende, så fremstår det i live-udgaven snarere en anelse uforløst. Tæt på klimaks er vi ellers under et Felt-cover, i de vokalløse bidder og under det afsluttende nummer, der vist nok er “Beach Comber” fra Real Estate. Matt Mondanile opfordrer til dans og bemærker, at folk sikkert godt kan nynne med, da nummeret går i samme akkorder som alle de andre.
Når konstruktion, fremførsel og lydbillede er så påfaldende ens hos et band som Real Estate, så burde det ikke være svært at skrue ned for bassens dominans og i det mindste forsøge at efterstræbe det producerede billede, som går igen på Real Estates plader. Varme i en kold tid, ja, men der må sgu være mere end det hos de både talentfulde og sympatiske New Jersey-musikere.
Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com
Mads Jenstrup
11. december 2011
Hej Anna! Hvor stod du henne i lokalet til koncerten? Jeg synes ikke var så dårlig som du påstår!
Anna Møller
11. december 2011
Hejsa Mads!
Tak for kommentar! Jeg stod forskellige steder – ude i højre side, bagerst midtfor og inde i midten. Jeg synes ikke nødvendigvis, at koncerten var dårlig, men at lyden var ringe mange steder undervejs. Fedt, du havde en god oplevelse!
Venligst, Anna
Lars
12. december 2011
Jeg stod midt for 3-4 meter for scenen og tænkte på intet tidspunkt over dårlig lyd. Jeg følte mig tværtimod perfekt indhyldet i den dejlige lyd fra Real Estate i gennem hele koncerten!
Anna Møller
12. december 2011
@Lars: Tak for kommentar! Godt at høre, du havde en god oplevelse!
//Anna
Johann
12. december 2011
Jeg stod 2-3 meter fra scenen og havde heller ikke noget at udsætte på lyden. Jeg synes det var en rigtig fin koncert og at de har rykket sig meget siden koncerten i Lades Kælder. De virkede bedre sammenspillede og den nye trommeslager spillede meget bedre.