Nyheder

Tennis laver smukt Broadcast-cover

Skrevet af Mia Ravn Bach

Tennis har netop udgivet et yndigt cover af Broadcasts smukke nummer “Tears in the Typing Pool”. Samtidig udtaler James Cargill, der er det eneste tilbageværende medlem af Broadcast, at han er tilbage i studiet.

Indiepop-duoen Tennis har netop udgivet et simpelt og meget charmerende cover af Broadcasts smukke nummer “Tears in the Typing Pool”, der stammer fra bandets tredje fuldlængdealbum, Tender Buttons fra 2005.

Efter at Broadcasts frontfigur, Trish Keenan, gik bort alt for tidligt tilbage i januar, har Broadcast holdt en pause med musikken. Ud over alt forventining ser det dog ud til, at der måske er nyt materiale på vej. I november udtalte bandets anden halvdel, James Cargill, at han med optagelser fra før Keenans død er tilbage i studiet, hvor han arbejder på nye numre.

Der er dog endnu ikke fastlagt en titel eller dato for den kommende udgivelse, men i mellemtiden kan du i hvert fald nyde fredagen med Tennis’ coverversion.

Leave a Reply