Nyheder

Airbird præsenterer nyt materiale

Skrevet af Mia Ravn Bach

Ford & Lopatins Joel Ford er klar med en ny skæring fra sit soloprojekt Airbird. Det nye nummer, “We Used To”, lyder ganske lovende for eventuelt kommende materiale, og rygterne vil, at der skulle være en ep på vej til foråret.

[wide][/wide]

Ford & Lopatins Joel Ford er ene mand bag projektet Airbird, der efterhånden har en god håndfuld numre på bagen. Efter at Ford & Lopatin udgav deres første fuldlængdealbum Channel Pressure i fjor, har vi kun hørt meget lidt fra Fords soloforetagende, men i går røg der igen nyt materiale ud på Airbirds Soundcloud-profil. Det er bestemt ikke, fordi det vrimler med information om den nye skæring “We Used To”, men halvgroovy og ganske lyttevenlig er den i hvert fald. Rygterne vil også, at Joel Ford er klar med en ep til foråret, så mon ikke “We Used To” er at finde derpå, når den tid kommer.

Lyt til “We Used To” via Soundcloud.

Deltag i debat