Nyheder

Hør nyt nummer fra Karin Dreijer

Skrevet af Mattias Smidt

Karin Dreijer Anderson fra Fever Ray og The Knife bidrager med nummeret “No Face” på kompilationen We Are the Works in Progress, som udkommer 10. januar. Hør nummeret nu!

10. januar udkommer støttekompilationen We Are the Works in Progress, hvor bl.a. Karin Dreijer Anderson, der nok er bedre kendt som Fever Ray og halvdelen af The Knife, bidrager med et nummer. Nummeret hedder “No Face” og kan allerede nu streames via Disco Naïveté. Nummeret er oprindeligt skrevet til Ingmar Bergman-stykket “The Wolf Hour”, som blev fremført i Stockholm sidste forår.

We Are the Works in Progress bliver udgivet til fordel for det fortsat store genopbygningsarbejde efter tsunamien i Japan i 2011. Kompilationen udkommer 10. januar i digital format, men også den 7. februar som doppelt-lp, der kan forudbestilles fra projektets officielle hjemmeside. Det er newyorker-bandet Blonde Redhead, som står bag denne kompilation, der også udgives via deres nye pladeselskab Asa Wa Kurui.

Ud over Karin Dreijer kan du på We Are the Works in Progress også høre eksklusive numre med bl.a. John MausDeerhunter, Interpol, Four Tet, Blonde Redhead og Liars.

Deltag i debat