Nyheder

Hør nyt nummer fra The Shins

Skrevet af Mattias Smidt

The Shins giver efter knap fem års albumpause lyd fra sig med nummeret “Simple Song”.


Efter knap fem års albumpause er James Mercer nu klar med nyt fra The Shins. Mere præcist er der tale om førstesinglen “Simple Song” fra albummet Port of Morrow, som udkommer den 20. marts via Columbia og James Mercers eget selskab Aural Apothecary.

Som på de tidligere albums fra The Shins er det James Mercer selv, der har skrevet og indspillet det meste af musikken. Dog har han fået hjælp fra bl.a. to tidligere medlemmer af The Shins, nemlig Dave Hernandez og Marty Crandall – som ikke længere spiller med i live-bandet. Det gør Modest Mouse-trommerslageren Joe Plummer derimod, og han har også været med inde over tilblivelsen af Port of Morrow.

Lydbilledet er, efter “Simple Song” at dømme, blevet en anelse større på det nye album, men den karakteristiske vokal fra James Mercer, som senest er kendt fra Danger Mouse-samarbejdet Broken Bells, er heldigvis stadig den samme. Lyt selv her.

Leave a Reply