Nyheder

Hør The Flaming Lips feat. Erykah Badu

Skrevet af Mattias Smidt

Det altid innovative The Flaming Lips giver nu endnu en smagsprøve på deres kommende stjernespækkede album, hvor du i sangen “I Dont Understand” får gæsteoptrædener fra hele to superstjerner.

The Flaming Lips arbejder for tiden på nyt album, som efter sigende skulle inkludere gæsteoptrædener fra prominente navne som Nick Cave, Neon Indian, Yoko Ono, Bon Iver og Erykah Badu. Wayne Coyne har tidligere bekræftet samarbejdet med Bon Iver til Rolling Stone Magazine, og nu er der mere nyt om det kommende stjernespækkede album.

The Flaming Lips har nemlig netop frigivet en bid af nummeret “Now I Understand” som inkluderer både Erikah Badu og samples af Apples’ Iphone-robot ‘Siri’, der flere gange i løbet af sangen udtaler: »Wayne, I don’t understand.«

Det nye nummer fra de altid innovative Wayne Coyne og co. kan du selv høre via gruppens Soundcloud her.

Deltag i debat