Konkurrencer

Vind koncertbilletter til Undertoner præsenterer… Waldo & Marsha

Skrevet af Redaktionen

Undertoner udlodder hele fem gange to billetter til verdenspremieren på vores ‘Undertoner præsenterer…’-arrangementer, hvor Waldo & Marsha spiller som hovednavn. Find Holger, og tag din bedste ven med til koncert på Beta.

Waldo & Marsha. Foto: Niels Holk

Du står over for noget ganske særligt.

Du har nemlig mulighed for at komme gratis med til en verdenspræmiere: Det første ‘Undertoner præsenterer…’-arrangement på spillestedet Beta nogensinde. Du kan naturligvis også købe billetter, og de koster dig så 75 kroner. Men er det ikke skæggere at komme gratis af sted?

Undertoner lancerede i samarbejde med Beta samarbejdet i starten af januar, og det allerførste ‘Undertoner præsenterer…’-arrangement bliver med det aarhusianske orkester Waldo & Marsha som hovednavn og med det københavnske band Melody Melody som opvarmning. Musikerne, der spiller til ‘Undertoner præsenterer…’ er udvalgt i tæt samarbejde mellem spillestedets bookere og Undertoners redaktion, ligesom den visuelle side og konceptet er opstået i fælles tankepøl. Undertoner stiller på aftenen med dj’s hentet fra skribentstaben og bringer efterfølgende fotos fra aftenen og reportage på Undertoner.dk. Lørdag den 28. januar er det eksempelvis Undertoners Søren Jakobsen aka dj Smertestiller, der agerer dj, og han tager DJ Rune Hotman/Hedeman med under armen. Sammen med – naturligvis – sine plader.

Ja, hvor er Holger egentlig?

Waldo & Marsha består af hele otte musikere fra Aarhus, og det betyder blandt andet, at der er hele fire guitarister på scenen lørdag den 28. januar. Helt så mange guitarister er der ikke på de fleste ‘Where’s Waldo’-billeder, men til gengæld er der mange striber. Pokkers mange striber.

Spørgsmålet, der kan få dig og en ven med til verdens første ‘Undertoner præsenterer…’-arrangement er derfor lidt af en hjernevrider. For hvor er Waldo aka Holger på ovenstående shoppekaotiske billede? (Hvis det værker i øjnene, kan du se en større version af billedet her.)

Puds brillerne, send dit svar ind senest 24. januar, og håb på det bedste. Der er hele fem gange to billetter på spil.

Vinderne er fundet.

Leave a Reply