Plader

Anchorless: Every Nook and Cranny

Skrevet af Jakob Lisbjerg

Danske Anchorless debuterer med en herlig sommerplade. Men dens lethed falder igennem, når den spilles i stuen ved vinterskumring kl. 15 og ikke på en græsplæne med sommersol kl. 21.

Pladeselskabet Play/Rec har med svingende aktivitet været en vis faktor på den københavnske scene. Selskabet tog udgangspunkt i mere hård rock med navne som Lack og Barra Head, men blødte også den musikalske linje lidt op med bands som Janosch og The Violet Hour.

Anchorless‘ nyeste udspil er nok det mest poppede, der er kommet fra Play/Rec i et stykke tid. Bandet udgav en selvbetitlet ep i 2010, og i sommeren 2011 begyndte arbejdet så med debutalbummet, der lå færdigt knap et halv år efter. Og den hastige proces kan høres. Heldigvis positivt.

Der er nemlig en spilleglæde over mange numre på Every Nook and Cranny, der blot sniger sig lige op over den halve times spilletid. På ep’en var pejlemærket lidt tungere amerikansk indierock som Built to Spill. Men på debutalbummet er musikken blevet lettere og mere frejdig, og nu er tydelige referencebands The Smiths, The Shins og R.E.M., som også ganske heldigt nævnes i pressematerialet.

Originaliteten ligger ofte på et meget lille sted, men med solskin og en håndfuld øl i vandret stilling på græsset er Every Nook and Cranny en fornøjelig affære, hvor det ikke er så vigtigt, om ”Awry Aesthetics” lyder som et outtake fra The Shins’ første album med de muntre guitarfigurer og den marcherende tromme, der også findes andre steder på albummet. Eller ”Eyes in the Night”, som virkelig slægter Johnny Marrs guitarfigurer på. Eller ”Settle with the Signs”, der både har Lucksmiths og R.E.M. i sig. Munterhed med et snert melankoli, som foden kan vippe med til.

Men lige nu, hvor vinteren er mørk og våd, og albummet sættes på hjemme i stuen, så fungerer musikken knap så godt. Den umiddelbare spilleglæde er pludselig blevet et dække for de lidt for klare inspirationskilder. Og den kåde kækhed på f.eks. “Only a Tenant” virker lalleglad. Placeringen af Henrik Halds vokal lidt tilbage i lydbilledet bliver irriterende, og den før så charmerende, lidt skramlede produktion virker billig. Og det bliver pludselig også tydeligt, at midten af albummet hænger lidt i forhold til de to ender.

Man kan spørge sig selv, hvorfor udgivelsen ikke blev skubbet et halvt år tilbage? Så havde Anchorless’ debutalbum været årets sommerplade. Nu kæmper den mod sne og mørke, som den ikke kan klare mosten imod.

★★★½☆☆

2 kommentarer

  • Søren, du har ret. Det var en mental hjerneblødning fra min side, der skyldes, at Anchorless har medlemmer fra bl.a. The Fashion. Det er rettet nu.

Deltag i debat