Plader

Gangrene: Vodka & Ayahuasca

Skrevet af Christian Klauber

Hiphopduoen Gangrene vender tilbage med endnu et psykedelisk rave i vold, sprut og narko. Det krøllede univers giver dig panderynker, men udspillet når ikke samme højder som Gutter Water.

Oh No og Alchemist, der tilsammen udgør Gangrene, har en særlig interesse for vold, våben, narkotika og deraf følgende sygdomme og psykoser. Hvor det på sidste fuldlængdealbum, Gutter Water, var verdens forfald, der blev kommenteret, er fokus på Vodka & Ayahuasca snarere på individets selvsamme. Det understreges af det sære virale univers, Jason Goldwatch har skabt. Det kaldes den totale Vodka & Ayahuasca-oplevelse, og det er en smule svært at afkode, om man skal grine eller græde – om end mit klare håb er førstnævnte.

Under alle omstændigheder handler universet på Vodka & Ayahuasca om målrettet at brænde hjernen af – hvilket understreges af dels Ayahuasca-inklusionen i pladens titel, dels af titelnummerets indledende linjer: »This is a acid trip, rancid spit, psychedelic cancer with some packs of shit / vodka & ayahuasca to capture a glimpse of ecstasy / you will need a tiny pill in this bitch / now overdose over the dose prescribed for Doc Nova / the pot smoker too high to be sober.«

Og en smule beruset kan man de også let føle sig, hvis man når så langt som til at lytte til musikken. Gangrene skaber med succes et sært, forvrænget og fremmedgørende lydbillede. Det er udsyret, bevidst rodet og fyldt med kakafoniske sekvenser og på den måde et perfekt tapet for de savlende ordgyderier, der flyder fra Alchemist og gæstekunstnere som Roc Marciano, Kool G Rap, Evidence, Prodigy fra Mobb Deep osv. De bedste eksempler på den tendens er ”Gladiator Music”, titelnummeret ”Vodka & Ayahuasca” og især ”Drink It Up”.

Lyrikken matcher lydbilledet i sin krøllethed og skifter retning som pinball’en i en flippermaskine. Indimellem kan det være svært at følge den røde tråd, men det er som hovedregel et plus og et udtryk for den sproglige kreativitet, der også var at finde på forrige album. Et par eksemplar kunne være »I’m a real gladiator / I grab a hater / like Al-Qaida / pray to your savior / then meet the maker / I rain razor stain / paint them with brains / hanging like Wes Craven made it« fra “Gladitor Music” og »I am a magician with a midget assistant / rap a piece of shit with a ribbon / and serve it on a dish from out the kitchen / how is that for ‘bon appetit’ / I’m so magnifique / on stage Marihuana leaves get thrown at your feet« fra “Drink It Up”.

Pladens første halvdel er med afstand klart den stærkeste, hvilket især skyldes, at flere af pladens sidste syv numre afsluttes med statiske lydbidder om dette og hint, f.eks. en DUI-anholdelse osv. Det er indholdsløst – og selvom det muligvis er en pointe i sig selv, bliver det kedeligt i længden. Når kunstnerne, der gæster Vodka & Ayahuasca, samtidig ikke holder samme høje niveau som på forgængeren, når fornøjelsen heller ikke samme højde. Udspillet er udmærket, men jeg havde trods alt forventet større kreativitet i lyrikken og mere omskiftelighed i beatstrukturerne.

★★★★☆☆

Om skribenten

Christian Klauber

 

Biografi:

Det var min mor, der grundlagde min interesse for musik. Men det er ad omveje, at jeg er nået dertil, hvor jeg er nu: med hovedet begravet i alternativ & artrock, progressiv metal, country, soul og hiphop. I barndomshjemmet stod den nemlig på klassisk og opera, og "her er et (klassisk) instrument, du gerne vil spille på", så på mange måder besudlede jeg nok den klassiske dannelse ved – som det første album – at investere i tværfløjte-virtuosen James Galway, der spillede uddrag fra forskellige musicals. Siden diverterede jeg publikum i Tivoli som fløjtenist og havde Det Kgl. Musikkonservatorium i kikkertsigtet, men vejen tog et kraftigt, uventet sving, da jeg i et af mine sidste år i Tivoli-Garden begyndte at høre dødsmetal. Siden har jeg fundet den gyldne middelvej og hører nu det meste, men kærligheden ligger klart hos den alternative hiphop, og hvad der ellers måtte befinde sig under den store, alternative rock-paraply (selvom hjertet da stadig kan slå endog meget hurtigt, når jeg hører en opera eller en violinkoncert, eller hvis den klassiske musiks instrumenter indgår i det, jeg lytter til). Jeg er uddannet cand.mag. i dansk og kommunikation og har mit eget firma, der arbejder med sprogrevision og formidling.

 

Fem favoritalbums:
The Clash: London Calling
Dirty Three: Horse Stories
Darc Mind: Bipolar
Company Flow: Funcrusher Plus
Frank Zappa: Hot Rats

Skriv et svar

boeger